En go’ start på en go’ aften

- ’Go’ aften Danmark’ vil – i den gode stemning, programmet er kendt for – byde danskerne velkommen hjem fra arbejde og her præsentere seerne for interessante interviews og stærke, personlige historier, siger TV 2-redaktør Helle Sønderby. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

- ’Go’ aften Danmark’ vil – i den gode stemning, programmet er kendt for – byde danskerne velkommen hjem fra arbejde og her præsentere seerne for interessante interviews og stærke, personlige historier, siger TV 2-redaktør Helle Sønderby. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

17. august 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

Efter OL gør TV 2 den tidlige flade mellem klokken 17 og 19 mere smidig og med færre skift mellem forskellige programmer. Samtidig udvides 18 Nyhederne til 20 minutter og bliver dermed dagens første store nyhedsudsendelse.

TV 2s programflade mellem klokken 17 og 19 på hverdage består i høj grad af nyheder og aktuelle interviews i ’Go’ aften Danmark’. Og fra mandag 22. august, når OL-feberen har lagt sig, bliver der endnu flere nyheder og interviews i den tidligere flade.

Samtidig vil seerne opleve færre skift mellem forskellige programmer og dermed færre afbrydelser i programflowet.

- Vi oplever en stor interesse for nyheder og aktuelle interviews i den tidlige aftenflade, og det er en del af baggrunden for vores ønske om at justere og modernisere fladen. Vi prioriterer flere nyheder og gør 18 Nyhederne til dagens første store nyhedsudsendelse på dansk tv, og så udvider vi ’Go’ aften Danmark’, der har interviews med aktuelle personer og fokus på dagens begivenheder, siger TV 2s kanalchef, Lotte Lindegaard.

Samtidig bliver der ikke længere tv om mad i den tidlige aftenflade, fordi programserien ’Go’ appetit’ stopper, ligesom vejr-tv kommer til at fylde lidt mindre i fladen.

- Med 18 Nyhederne har vi en vigtig indgang for seerne til vores aftenflade, men vi udnytter den ikke godt nok på grund af en utroligt kort 18-udsendelse. Med nye og længere  18-nyheder giver vi seerne aftenens første egentlige nyhedsoverblik, og det er et langt bedre og mere relevant tilbud, end vi hidtil har haft, siger Lotte Lindegaard.

Læs mere her om de nye 18 Nyhederne og programmets nye, faste vært.

Vi prioriterer flere nyheder og gør 18 Nyhederne til dagens første store nyhedsudsendelse på dansk tv, siger TV 2s kanalchef, Lotte Lindegaard. (Foto: Miklos Szabo / TV 2)

Mere sendetid til ’Go’ aften Danmark’
I TV 2s nye programflow mellem klokken 17 og 19 får seerne ’Go’ aften Danmark’ både klokken  17.25 og klokken 18.25, og dermed får ’Go’ aften’ mulighed for interviews om flere af dagens aktuelle emner.

- ’Go’ aften Danmark’ vil – i den gode stemning, programmet er kendt for – byde danskerne velkommen hjem fra arbejde og her præsentere seerne for interessante interviews og stærke, personlige historier, siger TV 2-redaktør Helle Sønderby.

Af øvrige ændringer kan nævnes, at ’Dit sommervejr’ nu får sendetidspunkt klokken 17.55 og lidt mere sendetid i 18 Nyhederne, mens vejrudsendelsen klokken 18.25 nedlægges. SportsNyhederne udgår i 18-udsendelsen på hverdage, men til gengæld får sportsredaktionen lidt længere sendetid i 17 Nyhederne samt i weekenden, hvor der foregår mere sport. Der er fortsat regionale nyheder på TV 2 to gange mellem klokken 17 og 19 – nemlig klokken 17.16 og klokken 18.20.

Som noget nyt udsendes 18 Nyhederne fra Kvægtorvet også på TV 2 NEWS. På NEWS kan seerne af 18 Nyhederne hermed fortsætte direkte til kanalens daglige aktualitetsprogrammer klokken 18.20, f.eks. det nye interviewprogram ’Lippert’, ’Tirsdagsanalysen’, ’Digital Dagsorden’ og ’Besserwisserne’.

Billede {0} af {1}