EM-billetterne skal i hus for håndboldherrerne

Onsdag 14. juni klokken 19.25 skal danskerne i kamp mod Holland på udebane i Amsterdam. (Foto: Scanpix / TV 2)

Onsdag 14. juni klokken 19.25 skal danskerne i kamp mod Holland på udebane i Amsterdam. (Foto: Scanpix / TV 2)

07. juni 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

Så er det nu, de danske OL-guldvindere skal sikre sig kvalifikation til EM i Kroatien. Det sker i to EM-kvalifikationskampe mod Holland og Letland, og de to spændende kampe bliver vist direkte på TV 2.

Det danske håndboldlandshold er blandt verdens bedste, og derfor vil alt andet end en kvalifikation til EM i Kroatien til januar være en skuffelse. Nikolaj Jacobsens tropper ligger nummer ét i kvalifikationsgruppen og er godt på vej til at booke billetter til slutrunden.

Det danske hold er dog ikke helt sikker på at kvalificere sig, og derfor skulle det helst blive til to sejre, når Danmark 14. og 18. juni spiller EM-kvalifikationskampe mod Holland og Letland. 

Mod Holland på udebane i Amsterdam
Onsdag 14. juni klokken 19.25 skal danskerne i kamp mod Holland på udebane i Amsterdam. Den danske landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget et lidt eksperimenterende hold med flere unge spillere og en del ældre spillere, der ikke får så mange minutter på banen som normalt.

Blandt overraskelserne er Nikolaj Markussen fra BSV, der i kampene får mulighed for at bevise sit værd over for trænerduoen, og det bliver spændende at se ham og de andre forholdsvis uprøvede kræfter i aktion.

Holland bør være en overkommelig modstander for danskerne, men kan selvfølgelig overraske - især på hjemmebane. Holland har vundet to kvalifikationskampe og kan stadig nå at kvalificere sig til EM, så hollænderne har alt at spille for - og med et ikke ueffent landshold. 

Holland har vundet to kvalifikationskampe og kan stadig nå at kvalificere sig til EM, så hollænderne har alt at spille for - og med et ikke ueffent landshold. (Foto: Scanpix / TV 2)

TV 2 stiller op til kampen i stærkeste opstilling med Thomas Kristensen og Bent Nyegaard som kommentatorer, Morten Ankerdal som vært, Lars Christiansen og Claus Møller Jakobsen som eksperter i studiet, og Heidi Møller Eskildsen som reporter. 

Hjemme mod Letland
Fire dage senere, søndag 18. juni klokken 20.15, skal det danske landshold i ilden igen. Det sker på hjemmebane i Sydbank Arena i Kolding, hvor holdet skal op imod Letland. Det bør blive en let sejr for Danmark, så den danske landstræner Nikolaj Jacobsen vil sikkert eksperimentere under kampen og prøve nye spiller-konstellationer og -mønstre af.

Thomas Kristensen og Bent Nyegaard kommenterer denne kamp, Morten Ankerdal er vært, Lars Christiansen, Claus Møller Jakobsen og Lars Jørgensen er eksperter i studiet, og Heidi Møller Eskildsen er reporter i hallen i Kolding. 

Billede {0} af {1}