LEDIGE STILLINGER

image

Søger du udfordringer i en spændende medievirksomhed, og vil du være med til at stå for planlægningen på Danmarks største sportskanal? Så læs videre.

TV 2 Sport søger en produktionsleder til at indgå i team, med ansvaret for planlægning af daglige udsendelser på tværs af TV 2s platforme og events på TV 2 Sport.

Jobbet

Som produktionsleder vil du indgå tæt i alle dele af TV 2 Sports produktioner. Fra daglig nyhedsproduktion til OB produktioner og planlægning af events. Vi arbejder dynamisk i et team med tæt kontakt til alle faggrupper på TV 2 Sport og mange andre afdelinger på TV 2.

Jobbet som produktionsleder er et udfordrende og selvstændigt job, der foregår i et uformelt og kreativt arbejdsmiljø, hvor tempoet og humøret er højt, og hvor gensidig respekt og fleksibilitet praktiseres. Du arbejder struktureret og trives med deadlines. Samtidig har du gode sociale egenskaber og er rummelig i samarbejdet med mange forskellige faggrupper.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt i Odense med lejlighedsvise opgaver på produktioner rundt omkring i Danmark og udlandet.

Dig

Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du skal kunne indgå i team med skiftende arbejdsopgaver og kunne håndtere mange opgaver på samme tid med forskellige deadlines.

Du skal kunne arbejde projektorienteret og have sans for økonomi og budgetter. Du skal have en god indlæringsevne, da du vil blive præsenteret for mange forskellige nye opgaver i stillingen.

Du har en relevant uddannelse i f.eks. projektledelse, økonomi eller planlægning. I tillæg her til har du gerne erfaring med projektledelse eller arbejde i medieverdenen.

Yderligere oplysninger

Jobbet er et barselsvikariat der løber til og med februar 2019. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist:

10. januar 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Mikael Wiuff Hansen
Produktionsleder
miwh@tv2.dk
Tlf.: 20243852