LEDIGE STILLINGER

image

Har du lyst til at arbejde for et af Danmarks største og mest spændende mediehuse og samtidig indgå i et ambitiøst og uformelt team?

TV 2 Analyse leverer strategisk rådgivning til interne og eksterne kunder. Vi ønsker at være kendt for at levere faktabaserede holdninger og anbefalinger, så vi bidrager til at udvikle TV 2-forretningen. Afdelingen består af 20 faste medarbejdere og fire studentermedhjælpere.

Jobbet:

Vi søger en analysekonsulent til den del af afdelingen, der beskæftiger sig med TV 2s programindhold på tværs af tjenester. Du vil sammen med en erfaren kollega, få ansvar for at levere kompetent og relevant rådgivning med henblik på at optimere, hvor og hvordan vores programindhold fra TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI udkommer bedst muligt. Du skal kunne udføre analyser på baggrund af seer- og brugertal og være i stand til at omsætte data til handlingsanvisende anbefalinger. Du vil også have ansvar for hver uge at udarbejde estimater på, hvor mange seere der er til reklameblokkene på TV 2s kanaler, således at salgsafdelingen kan værdisætte og sælge reklamerne til vores annoncører.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Evaluering af program- og kanalperformance for TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI
  • Udarbejdelse af analyser til optimering af programsendefladen
  • Udarbejdelse af faste rapporteringer og seertalshistorier til hele TV 2
  • Estimering af seertal på reklameblokke på TV 2s kanaler
  • Overvågning af programplaner for konkurrenter og dialog med TV 2 programplanlægning

Vi forestiller os, at du:

Har en god ballast i din uddannelsesmæssige baggrund. Måske har du en cand.mag i medievidenskab eller en cand.merc, og du har flair for at arbejde med tal og omsætte data til viden. Du har gerne et par års erfaring fra en tv-station, mediebureau eller konsulentbureau, og du har indsigt i det danske tv-marked. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Kantar Gallup Seerundersøgelse (tidligere TV-Meter) og stor erfaring med Excel og PowerPoint. Vi vægter højt, at du er initiativrig, har sans for detaljerne, er en teamspiller og har gå-på-mod.

Vi kan tilbyde:

  • Kompetent faglig sparring
  • Et ambitiøst og udfordrende miljø
  • En social afdeling i en uformel organisation

Arbejdsstedet er Teglholmen i København.

Ansøgningsfrist:

15. oktober 2017

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Anna Reinhard Dancell
Teamchef
arei@tv2.dk
Tlf.: 20243903