16-01 2021, Kl. 02.21: Programmet fik ændret sin(e) billede(r)
16-01 2021, Kl. 02.21: Programmet fik ændret sin slaglinje
16-01 2021, Kl. 02.21: Programmet fik ændret sin beskrivelse
Ægteparret Jeff og Karen Gaffney (Zach Galifianakis, Isla Fisher) bor sammen med deres børn i et hus i forstæderne. Da de får nye naboer, det tilsyneladende perfekte par Tim og Natalie Jones (Jon Hamm, Gal Gadot), bliver Karen besat af at finde ud af mere om dem. Hun opdager hurtigt, at Tim og Natalie i virkeligheden er hemmelige agenter. Snart efter bliver Jeff og Karen, via naboerne, selv trukket ind i en verden af sammensværgelser og spionage.
Billy 'The Great' Hope (Jake Gyllenhaal) er letsværvægtsmester i boksning, men efter en tragisk ulykke falder hans liv fra hinanden i en tåge af selvmedlidenhed, alkohol og sorg. Den gamle bokser Tick Wills (Forest Whitaker) samler Billy op, lader ham arbejde i sit træningscenter og hjælper ham med at komme på fode igen. Tick får Billy til at indse, at der stadig er meget at kæmpe for, og han begynder at træne Billy op til kampform igen. Snart efter bliver der arrangeret en kamp, som vil få altafgørende betydning for Billy. Kan han vinde det mest dyrebare i sit liv tilbage? Antoine Fuqua (Training Day) har lavet den hårdtslående film med en toptrænet Jake Gyllenhaal i hovedrollen.
Filmen er inspireret af den sande historie om fotografen Dennis Stock (Robert Pattinson) fra Life Magazine, som i 1955 fik til opgave at fotografere den spirerende Hollywood-stjerne James Dean (Dane DeHaan) inden premieren på filmen 'Øst for Paradis'. De bliver venner i løbet af de dage, hvor fotografierne bliver taget, og hvor de sammen rejser fra Los Angeles til New York og derefter til Indiana. På turen tager Dennis Stock de mest ikoniske fotografier af James Dean, dem vi alle husker den dag i dag. Fotografier, der ikke blev mindre berømte af James Deans alt for tidlige død senere samme år. En film af rock-fotografen Anton Corbijn, der også har lavet filmen 'Control' om Joy Division.