Den dygtige journalist Ike Graham (Richard Gere), er altid på udkig efter usædvanlige historier, og da han hører om kvinden Maggie Carpenter (Julia Roberts), der altid flygter fra alteret i sidste øjeblik, inden hun skal giftes, skriver han en historie om hende. Det bliver hun sur over, og sender en klage til hans redaktør, der gør at han bliver fyret. Da Maggie snart skal forsøge at blive gift igen, tager Ike af sted, fordi han er sikker på, at hun vil få kolde fødder ved altret. Men da Ike møder Maggie, opdager han, at hun er sød, smuk og charmerende ¿ og forelsker sig i hende.. Nu er det ikke kun for at få bekræftet sin historie, at han håber, at hun stikker af fra brylluppet igen, men fordi han selv vil have hende. Men samtidig er der et spørgsmål som presser sig på - tør han selv indlede et forhold til en kvinde, der er så uberegnelig?
Selv om den inkarnerede ungkarl Tripp (Matthew McConaughey) er 35 år, bor han stadig hjemme hos sine forældre, for det er gratis, han har et fint værelse, får varm mad hver dag, og hans mor Sue (Kathy Bates) ordner hans beskidte vasketøj. Forældrene er desperate for at få sønnen til at flytte, så de hyrer Paula (Sarah Jessica Parker), en smuk, ung kvinde, der er specialist i at lokke hjemmeboende mænd til at forelske sig i hende - og få dem til at flytte hjemmefra! Men Tripp viser sig at være en ualmindelig hård nyser - så Paula får virkelig sin sag for!
25-05 2023, Kl. 10.38: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Vi følger en række menneskeskæbner, der er forbundet som kun livets uransagelige veje kan forbinde dem. Blandt andet møder vi det forelskede par Will og Abbey (Oscar Isaac, Olivia Wilde), hvis liv pludselig tager en overraskende drejning, pigen Dylan (Olivia Cooke), der leder efter en vej ud af sin smerte, og den rige spanske plantageejer Mr. Saccione (Antonio Banderas), der oplever at et fortidigt trekantsdrama griber ind i hans og andres liv. En film af Dan Fogelman (This is Us, Crazy, Stupid Love).
25-05 2023, Kl. 10.38: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Dybt inde i skoven bor Jens (Peter Plaugborg), hans kone Maria (Sofie Gråbøl) og datteren Liv (Vivelill Søgaard Holm). De har vendt den moderne civilisation ryggen for at beskytte datteren mod omverdenen. Men da de efter mange år bliver opsøgt af Livs farmor, opdager Liv en helt ny verden. Nysgerrig begiver Liv sig tøvende ud i civilisationen på den anden side af skovens grænse. Det trygge paradis står for fald, og for at redde sin familie må Jens finde sine mørkeste kræfter frem. Det bliver en kamp mellem liv og død.