Jonas Vingegaard tryllebandt hele den danske nation, da han skrev sportshistorie og som den første dansker i 26 år vandt verdens største cykelløb. Det hele begyndte med et strejf af magi en solbeskinnet aften i Tivoli. Og eventyret sluttede lige præcis samme sted tre uger senere, da flere tusinder danskere var mødt op for at hylde Tour de France-helten. Men hvordan blev historien skrevet og hvilke overvejelser havde Jonas Vingegaard selv undervejs om både sin duel med Pogacar og sit forhold til holdkammeraten Wout van Aert? Alt det - og meget andet - fortæller han til TV 2's cykelekspert Rolf Sørensen, når de sammen for første gang genser Vingegaards vilde sommer.