Filmen om P.T. Barnum (Hugh Jackman) - en af de mest legendariske entertainere nogensinde. Allerede som ung i 1800-tallets New York nærer Barnum et stort ønske om at bringe morskab og underholdning til sine medmennesker. Han narrer en bank til at låne sig penge, så han kan åbne et museum, der fremviser særlinge og freaks. Da en kritiker nedsættende kalder museet for et cirkus, tager Barnum ham på ordet og lancerer et overdådigt underholdningsshow med sang, dans og luftakrobatik. Men arbejde og succes begynder hurtigt at få en slagside for Barnum. Filmen bygger på virkelige begivenheder.