Den amerikanske præsident James Marshall (Harrison Ford) går ind for en hård kurs overfor terrorister. Det får han lov selv at praktisere, da hans specialbyggede præsidentfly Air Force One bliver kapret af terrorister i 10.000 meters højde. I spidsen for terroristerne er russeren Ivan Korshunov (Gary Oldman), og han kræver at vicepræsidenten på jorden (Glenn Close) sørger for, at den fængslede diktator general Radek bliver løsladt. Terroristerne holder hele besætningen på Air Force One fanget, men det lykkes præsidenten at gemme sig i lastrummet. Nu går en nervepirrende kamp imellem de dødsensfarlige terrorister, der vil dræbe et gidsel hver halve time indtil deres krav bliver opfyldt og præsidenten, som vil gøre alt for at redde sine medarbejdere og sin familie.