Showet Håbefuld er et nedslag i Rune Klans liv og i samtiden. Skabt på den inspiration, som er vokset i ham, samtidig med at han er blevet far, ægtemand og voksen. Rune er stadig tryllenørden, der elsker at få folk til at grine med sine vanvittige påfund. For ham er det vigtigste ikke, at publikum husker, hvad han siger – men det ligger ham på sinde, at de husker, hvordan han får dem til at føle.