01. Linie 3 - 45 år på scenen
For 45 år siden dannede tre unge skuespillere Linie 3 til en julefrokost. I dag er Thomas Eje, Anders Bircow og Preben Kristensen nærmest legendariske, og de har underholdt danskerne med det ene store show efter det andet. I det første portrætprogram tager Linie 3 os med til Aarhus, hvor det hele startede, og hvor et skænderi mellem to venner gjorde, at Linie 3 blev til. Det er byen, hvor succesen blev så stor, at den ene af de tre herrer fik et angstanfald på gaden efter det første tv-show. De tre fortæller selv historien, ligesom portrættet viser de allerførste klip, der findes med Linie 3, samt masser af musikalske og sjove klip fra deres mange store shows.
Stills tilhører TV 2 og må kun anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af TV 2 og TV 2s programmer. Stillfotografens navn og TV 2 skal påføres som byline.
TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)