Engang var Bernadette Fox (Cate Blanchett) en prisvindende arkitekt, men nu er hun en småpsykotisk og deprimeret curlingmor. Efter en mislykket tvangsindlæggelse, en nabokrig og problemer med den russiske mafia, forsvinder hun pludselig, og hendes 15-årige datter Bee sætter alt ind på at finde hende. En film af Richard Linklater (Boyhood, Before Sunrise, School of Rock) baseret på en bestseller roman af Maria Semple.