Kai Korthals har ikke været set i årevis, men da en forvirret kvinde bliver fundet ved Kielerfjorden, er Sarah Brandt ret sikker på, at kvinden mumler noget om, at Korthals er vendt tilbage. Sarah Brandt overmandes af frygtelige minder fra sit møde med seriemorderen Korthals. Kommissær Borowski er ikke begejstret for sagen, for han har travlt med sin nye kærlighed og overvejer endda bryllup. Men da hans kæreste ikke dukker op til deres møde og forsvinder, må Borowski spørge sig selv, om han er grunden til, at Kai Korthals er vendt tilbage.