- Vi stiller om til Ulla Terkelsen

26. maj 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Med Morten Ankerdal og Heidi Frederikke Rasmussen som værter og med Ulla Terkelsen direkte med fra Sydafrika afholdte TV 2 i dag pressemøde i Det Kongelige Teaters Skuespilhus for at fortælle om det forestående VM i fodbold.


Solen skinnede, så Kvæsthusmolen og Skuespilhuset viste sig fra sin flotteste side, da TV 2 i dag, onsdag, afholdte pressemøde for at fortælle om alt det, TV 2 gør i forbindelse med VM.

- Det startede som en god idé, og nu er det endt med et fantastisk arrangement, som vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med, sagde TV 2s sportschef, Frederik Lauesen, og gav ordet videre til TV 2s VM-værter, Heidi Frederikke Rasmussen og Morten Ankerdal.

De kunne fortælle om alt det, der foregår på Kvæsthusmolen og i Skuespilhuset under fodboldslutrunden i fodbold.

- Her flytter vi ind 7. juni, sagde Morten Ankerdal og fortalte om VM-studiet, der er bygget i første sals højde inde i Skuespilhuset med en fantastisk udsigt over Kvæsthusmolen og Operaen.

Heidi Frederikke Rasmussen kunne fortælle om Kvæsthusmolen, der under VM danner rammen om Danmarks Største Fodboldfest og har taget navneforandring til Ofelia Beach. Her kan man se samtlige VM-kampe på storskærm, mens man hænger ud i strandstolen, smider bøffer på grillen eller bare nyder vejret og udendørs loungestemning. På Ofelia Beach kan man desuden spille beach-fodbold på den nyanlagte bane, hvor der også afholdes mini-VM, og man kan deltage i konkurrencen om at have Danmarks hårdeste skud. Ofelia Beach er med andre ord stedet at være under VM – uanset, om man er til fodbold eller ej.

- Men vi har selvfølgelig også folk i Sydafrika - blandt andet NYHEDERNEs Rasmus Tantholdt og Ulla Terkelsen - og nu kan vi faktisk stille om til Ulla Terkelsen, der opholder sig i Cape Town, sagde Morten Ankerdal, hvorefter NYHEDERNEs erfarne slutrunde-udsending fortalte om noget af det, der fascinerer hende ved fodbold.

- Fodbold kan skabe nogle stemninger og noget optimisme, som politik ikke kan. Det kan bygge broer mellem folk, og her i Sydafrika hersker der lige nu en stor, fælles entusiasme og en tro på, at VM vil binde de sorte og de hvide sammen, sagde Ulla Terkelsen.

Første kamp på TV 2 er Uruguay mod Frankrig. Det er fredag 11. juni kl. 20.25, og herefter følger en perlerække af fodboldlækkerbiskener. I alt 33 – naturligvis med VM-finalen som prikken over i’et – men også med Danmarks åbningskamp mod Holland, to af Englands indledende gruppekampe, braget i gruppe G mellem Brasilien og Portugal, Danmarks forhåbentlige ottendedelsfinale, en semifinale, bronzekampen og sammenlagt 17 kampe i den bedste sendetid kl. 20.30.

TV 2s kampe kan også ses i HD-kvalitet på en ekstra HD-frekvens og på net-tv-kanalen Sputnik. 

Læs meget mere om VM på vm.tv2.dk

-----------------------------------------------

Læs også:

TV 2 varmer op til VM

Tilbage til græsrødderne 

TV 2 inviterer til fodbold og folkefest

Stort VM-site på nettet

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}