Valgdeltagelsen voksede mest på Fyn

Valgforsker og institutleder Christian Elmelund-Præstekær gennemgik stemmeprocenter ved kommunalvalget 2017, da STEM’RNE grundlovsdag blev evalueret. Det skete på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, som samme dag var hjemsted for højskolens årlige demokratifestival med taler, musik og sang – og med mange unge deltagere. (Foto: TV 2)

Valgforsker og institutleder Christian Elmelund-Præstekær gennemgik stemmeprocenter ved kommunalvalget 2017, da STEM’RNE grundlovsdag blev evalueret. Det skete på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, som samme dag var hjemsted for højskolens årlige demokratifestival med taler, musik og sang – og med mange unge deltagere. (Foto: TV 2)

Valgforsker og institutleder ved Syddansk Universitet: - Jeg vil godt vove den hypotese, at man kan aflæse en effekt af STEM’RNE på de 18-25-åriges kommunalvalgdeltagelse i november.

En klar fremgang – men langt fra målet.

Med mere end syv måneders ”forsinkelse” modtog folkene bag det fynske demokratiprojekt STEM’RNE forleden de 18-25-årige fynboers stemmeprocent ved kommunal- og regionsrådsvalget på Fyn, som de under valgkampen i efteråret 2017 havde stærkt fokus på.

Stemmeprocenten på 62,5 procent lå langt fra det erklærede mål på 80 procent – der i øvrigt var ”et helt urealistisk mål” ifølge både valgforskere og de fleste mediefolk.

Men resultatet på 62,5 procent var dog en fremgang på cirka tre procentpoint i forhold til valget i 2013 – hvor der også havde været fremgang i forhold til 2009. Den fynske fremgang på tre procentpoint var samtidig den klart største i landet – omtrent dobbelt så stor fremgang som i gennemsnit hos de 18-25-årige i resten af landet.

I hele befolkningen faldt valgdeltagelsen med ét procentpoint.

Fra demokratifestivalen i Ollerup, som tiltrak flere tusinde tilhørere, og hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt sin sidste grundlovstale i 2018. (Foto: TV 2)

- Der er ikke dokumentation for at påstå, at fremgangen på Fyn skyldes STEM’RNE, men jeg vil godt vove den hypotese, at man kan aflæse en effekt af STEM’RNE, sagde valgforsker og institutleder Christian Elmelund-Præstekær, Syddansk Universitet, ved tirsdagens evalueringskonference på Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn.

Når tallene sår tvivl om en generel effekt af STEM’RNE, skyldes det, at tre fynske kommuner faktisk oplevede tilbagegang i de 18-25-åriges stemmeprocent. De resterende syv fynske kommuner havde fremgang i valgdeltagelsen blandt de 18-25-årige.

Institutlederen sagde, at medierne også kunne ”gå i kødet” på andre forhold, hvis valgdeltagelsen blandt de yngre skal øges. Der er nemlig betydelige forskelle i stemmeprocenter afhængig af uddannelse og etnicitet, ligesom kvinder stemmer mere end mænd.

- Et særligt fokus kunne lægges på anden, tredje- og fjerdegangsvælgere, som stemmer mindre end førstegangsvælgere, sagde Christian Elmelund-Præstekær.

STEM’RNE var ikke det eneste initiativ, som var sat i gang for at øge de unges valgdeltagelse i november 2017. Alle TV 2-Regioner samarbejdede i forbindelse med valget om det nye, digitale univers #opstemt, der skulle gøre valget til kommuner og regioner lettere at gå til, når man ikke havde stemt mange gange før.

Mediesociolog Søren Schultz Jørgensen har evalueret STEM’RNE.

Et samarbejdsprojekt i den tunge ende – også internationalt set
STEM’RNE er også blevet evalueret på andet end de hårde tal på bundlinjen, og for den evaluering stod mediesociolog Søren Schultz Jørgensen. Han understregede det unikke samarbejde mellem seks medier – Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, DR, P4 Fyn, TV 2/Fyn og TV 2 Nyhederne – samt Syddansk Universitet.

- En af de største bedrifter blev skabt, da medierne besluttede sig for at gå sammen om dette fælles projekt. STEM’RNE ligger i den tunge ende af internationale samarbejdsprojekter – det vil jeg godt garantere, sagde Søren Schultz Jørgensen, der også var imponeret over aktivitetsniveauet og -bredden i STEM’RNE:

- Der var et enormt tryk ud over hele øen, som ingen eksisterende medier ville have kunnet skabe alene, sagde han.

STEM’RNE inddrog 16 uddannelsesinstitutioner i samarbejdet, men dette samarbejde kom aldrig op at flyve, selv om en del gymnasielærere gjorde brug af dele af tilbuddene fra STEM’RNE.

Kickoff-eventen 13. oktober 2017 i Odense var et af de mange steder, hvor STEM’RNE mødte de unge fynboer. I alt kom STEM’RNE i fysisk kontakt med 10.000 unge ved flere end 50 forskellige møder i oktober og november 2017. (Arkivfoto: TV 2)

- To meget forskellige kulturer mødtes: Mediernes time-til-time-planlægning, hvor et medie kan flytte fokus på kort tid, og undervisningssektorens længe planlagte årshjul og lærernes metodefrihed. Når man bygger noget så stort som STEM’RNE, er det vanskeligt at gøre det skarpt og fokuseret, når man samtidig vil have mulighed for at skifte kurs undervejs, sagde Søren Schultz Jørgensen.

Hans evaluering diskuterede også antallet af STEM’RNE-følgere på Facebook, Instagram og Snapchat – et samlet tal på cirka 1.900, som var skuffende lavt for redaktionen på projektet.

- Tallet viser, hvor svært det er at vokse organisk på sociale medier, for de unge deler ikke bare til højre og venstre. Den tid er forbi, hvor man fik succes, blot fordi man rådede over SoMe-kapacitet, sagde Søren Schultz Jørgensen, der også havde kritiske kommentarer om projektets involvering af og dialog med elever, lærere og skoler.

Hans evaluering indeholdt ros til de journalistiske eksperimenter og formater – og for modet til at fjerne sig fra de modermedier, som stillede medarbejdere til rådighed for STEM’RNE.

- Om STEM’RNE var en succes? Ja, indiskutabelt. Både på grund af de faktiske effekter og modet til at eksperimentere. STEM’RNE har måske ikke givet svaret – i bestemt form – på fremtidens journalistik, men STEM’RNE har givet flere interessante svarmuligheder, sagde Søren Schultz Jørgensen.

Søren Schultz Jørgensens hvidbog om STEM'RNE kan læses her.

---------

Læs også:
Mediechefer: Vi har lært meget af STEM'RNE

Billede {0} af {1}