Udelukkende danske programmerpå TV 2 CHARLIE-hitlisterne

23. september 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

Danske film og danske egenproduktioner er de mest sete programmer på TV 2 CHARLIE.

Storslåede gallashows som 'CHARLIES Revygalla' har en stærk appel til CHARLIES seere. Her ses værterne fra årets revygalla, Anne-Sofie Espersen og Jarl Friis-Mikkelsen. (Foto: Carsten Andersen og Henrik Ohsten / TV 2)

CHARLIEs seere elsker Dirch Passer, Poul Reichardt, Helle Virkner, Ghita Nørby, Jarl Friis-Mikkelsen, Michael Meyerheim og Keld Heick.

Gamle danske filmperler og danske musik- og underholdningsprogrammer ligger nemlig helt i top, når man studerer hitlisterne over de mest sete CHARLIE-programmer i kanalens første ti år.

Blandt de mest sete programmer er også CHARLIEs store events ’Charlies Revygalla’, ’Top Charlie i Parken’ og ’Charlies Hjertegalla’, fremgår det af Gallups tv-hitlister.

Hitlisterne herunder viser henholdsvis de ti mest sete film på CHARLIE i de seneste ti år og de ti mest sete egenproduktioner i samme periode.

Det eneste udenlandske program, som har kunnet blande sig i seer-topstriden på CHARLIE, var transmissionen af den store koncert ved Buckingham Palace i juni 2012 i anledning af dronning Elizabeths 60 års regent-jubilæum. Denne koncert på tre og en halv time havde i gennemsnit 306.000 seere på CHARLIE.

De mest sete film på TV 2 CHARLIE i årene 2004-2014 (3 år+) Nr. År Program Seertal Share i % 1. 2012 Pigen fra Egborg 362.000 15 2. 2011 Manden på Svanegården 354.000 16 3. 2010 Pigen i trøjen 2 353.000 16 4. 2011 Der brænder en ild 327.000 16 5. 2012 Flådens friske fyre 315.000 13 6. 2012 De røde heste 312.000 14 7. 2012 Der brænder en ild 294.000 14 8. 2010 Den grønne elevator 281.000 11 9. 2010 Far laver sovsen 277.000 10 10. 2013 Pigen og millionæren 276.000 11

 

 

De mest sete egenproduktioner på TV 2 CHARLIE i årene 2004-2014 (3 år+) Nr. År Program Seertal Share i % 1. 2012 Jarls Quizshow 290.000 10 2. 2011 Top Charlie i Parken 2012 274.000 14 2. 2011 Top Charlie i Parken 2011 274.000 13 4. 2014 Charlies Revygalla 2014 272.000 14 5. 2012 Charlies Hjertegalla 2012 262.000 14 6. 2011 Lisbeth & Ulfs Jubilæumsshow 246.000 11 7. 2011 Hvem kender hvem? 243.000 9 8. 2011 Charlies Hjertegalla 2011 242.000 12 9. 2011 Revykavalkade - Nykøbing F. Revyen 236.000 9 10. 2012 Talkshowet Meyerheim 234.000 10

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}