TV 2|SPORTEN på smartphones

21. oktober 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Som det første store danske sportsnyhedsmedie leverer TV 2|SPORTEN nu sportsnyheder til iPhone og andre smartphones.

Som det første store danske sportsnyhedsmedie leverer TV 2|SPORTEN nu sportsnyheder til iPhone og andre smartphones.

Breaking News, sports-nyheder og live-opdate-ringer. Alt fra sportens verden, døgnet rundt og ligegyldigt, hvor du er med din smartphone. Det sørger TV 2|SPORTEN nu for. Som det første store danske sportsnyheds-medie.

- TV 2|SPORTEN på iPhone har fået et overvældende antal daglige brugere, og det er erfaringer herfra, der nu bliver brugt til også at være de første til at udvikle en applikation til den fremadstormende medieplatform fra Googles Android, siger Jan Hoffmann, mobilmanager hos TV 2 NET.

Dermed leverer TV 2|SPORTEN sportsnyheder til alle nye smartphones, som kan hente applikationer hos enten Apple eller på Googles platform Android. Det betyder danske og internationale sportsnyheder samt breaking news inden for alle store sportsgrene. Og til alle glade fodboldfreaks er der kort sagt alt – live-opdateringer, kampdetaljer, holdopstillinger, spillerprofiler, stillinger fra intet mindre end 332 ligaer og meget mere.

I dag er der tre mobiler i Danmark, som benytter Android, hvor brugerne kan hente tusindvis af forskellige applikationer fra spil til kogebøger. Men eksperter forudser en eksplosion i salget af smartphones, når først alle de store mobiludbydere som Sony Ericsson, Samsung, LG m.fl. kommer med mobiltelefoner, som kan benytte Android.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}