TV 2 står foran store besparelser

27. marts 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Skal spare 150-200 millioner kroner i 2008 for at sikre, at omkostningsniveauet tilpasses vigende reklameindtægter.

Læs flere nyheder

TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup.

TV 2-koncernen står over for store besparelser på 150-200 mio. kr. i 2008, og hvordan de penge skal skaffes, har TV 2s bestyrelse og direktion givet sig selv en måned til at finde ud af. En spareplan fremlægges for TV 2s bestyrelse sidst i april og ventes straks herefter sat i værk.
 
- Efter fire-fem fantasti-ske år på reklamemar-kedet oplevede TV 2 i første kvartal et fald i reklameomsætningen, og vi kan ikke forvente vækst på dette område, hvorfra trefjerdele af TV 2s indtægter kommer. Da TV 2s omkostninger samtidig er vokset markant i de seneste to år, står vi nu i en situation, hvor omkostningsniveauet er langt højere, end indtægterne kan bære, siger TV 2s adm. direktør, Merete Eldrup.
 
Besparelserne på 150-200 mio. kr. kan ikke skaffes ved at forsøge at skære i éngangsudgifter, fordi TV 2-koncernen dermed igen i 2009 ville have et for højt omkostningsniveau. Alle afdelinger bliver berørt af spareplanen.
 
- TV 2 kan ikke spare så mange penge uden at skære i medarbejderstaben, og det er beklageligt. Den næste måned bliver en hæslig periode, og der skabes usikkerhed hos mange, men vi skal have lavet den nødvendige til-pasning nu, så vi efterfølgende kan komme kan videre med at udvikle TV 2, siger Merete Eldrup.

Læs om 2007-regnskabet for TV 2|DANMARK her.

Billede {0} af {1}