TV 2 Sputnik starter fire VM-håndboldkanaler

14. januar 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 Sputnik skruer maksimalt op for dækningen af det forestående håndbold-VM. Hele fire håndboldkanaler ser dagens lys på Sputnik.dk under slutrunden, som også bliver dækket intenst på vm.tv2.dk.

Hans Lindberg og resten af de danske håndboldherrer bliver fulgt massivt på TV 2 Sputnik under VM.

Aldrig har TV 2s net-tv-kanal sputnik.dk dækket en håndboldslut-runde så intenst, som når de danske håndboldherrer fra lørdag 17. januar deltager ved VM i Kroatien. Samtlige kampe fra slutrunden bliver vist på Sputnik, som til lejligheden laver hele fire håndboldkanaler.

Den ene hedder Håndboldkanalen, og her kan man se dagens kampe fra Danmarks pulje, genopleve de største øjeblikke, få direkte studieudsendelser samt de danske spilleres reaktioner lige efter kampene. De tre øvrige håndboldkanaler viser alle de andre kampe fra VM-slutrunden.

- VM bliver dækket massivt på Sputnik. Vi kan tilbyde samtlige kampe, og er direkte med lige efter kampene og får alle reaktioner fra spillerne, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør i TV 2 NET.

Håndboldkanalerne live-streames i høj kvalitet, og man kan få adgang til den massive VM-dækning for et alminde-ligt Sputnik-abonnement.

Vm.tv2.dk følger de danske spillere tæt under hele slutrunden, og derfor får man hele vejen igennem de seneste nyheder fra den danske VM-lejr. VM-sitet har også oversigt over alle resultater, fakta om alle de danske spillere, info om de deltagende nationer og spillestederne, en masse håndboldhistorie og en komplet sendeplan for VM-slutrunden. Og så er det selvfølgelig på vm.tv2.dk, man kan sætte og være manager for sit eget VM-hold og spille med om flotte præmier.

Læs mere om VM-managerspillet på vmhmanager.tv2.dk.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}