TV 2 NEWS med på ny udstillingpå Danmarks Tekniske Museum

18. oktober 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

En ny udstilling fortæller om ”transport og kommunikation i fartens tidsalder”. TV 2 NEWS’ nyhedsudsendelser er en del af udstillingen.

Indgangen til udstillingen "I al hast" markeres med skiftende udstilling af markante hurtige eller strømlinjede biler. Blandt de første biler er en Bugatti Type 37 Grand Prix racer fra 1926, en af bilhistoriens smukkeste og mest eftertragtede biler.


TV 2 NEWS er kommet på museum – og ikke fordi kanalen er gammel. Tværtimod.

TV 2 NEWS er blevet en del af udstillingen ”I al hast – Transport og kommunikation i fartens tidsalder” på Danmarks Tekniske Museum, fordi kanalen er hurtig med de sidste nyheder. Eller som museets direktør Jens Breinegaard udtrykker det:

- TV 2s nyhedskanal er et symbol på den hastighed, hvorpå vi får nyheder i dag, siger Jens Breinegaard, der også roser TV 2 NEWS for hurtighed og smidighed med at lave en aftale om visningen af kanalens nyhedsudsendelser.

Åben til midt i februar
”I al hast” blev åbnet for publikum lørdag 10. oktober og vises helt frem til midten af februar 2010. Udstillingen på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør fortæller historien om den forøgede hastighed i trafikken og kommunikationen fra jernbanen og telegrafen i midten af 1800-tallet til i dag.

I dag er farten en integreret del af det moderne samfund med stor betydning for hele vores levevis - lige fra hvor-dan økonomien fungerer, til måden vi kommunikerer med hinanden på.

Ud over et udvalg af moderne transport- og kommunika-tionsmidler vil man i den nye udstilling kunne se museets tre
racerbiler, der sammen med historiske klip fra motorløb illustrerer fartfascinationen i sportens verden.

Der vil også være eksempler på fart-inspireret design, og blandt genstandene i udstillingen er den automatiske tidsmeldemaskine, "Frk. Klokken", der i perioden 1939-1970 sørgede for, at danskerne altid kunne følge med tiden.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}