TV 2 NEWS har fået endnu bedre tag i danskerne

18. juni 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Forlængelsen af nyhedshjulet på TV 2 NEWS har været en succes, viser undersøgelse fra TV 2|Analyse.

Seerne på TV 2 NEWS bruger i år væsentligt længere tid pr. dag på kanalen, end de gjorde i 2007 (søjlerne til venstre). Hvert besøg på NEWS varer også meget længere i år end i 2007 (søjlerne til højre).

Af Lis Blegvad og
    Maria Møllerskov,
    TV 2| Analyse

TV 2 NEWS er den abso-lutte solstrålehistorie blandt alle danske tv-kanaler i 2008, hvor kanalen har mere end tredoblet sin seerandel i forhold til samme periode af 2007 – fra 0,5 procent i seerandel i 2007 (til og med 17. juni) til 1,6 procent i samme periode af 2008.

I sidste uge satte TV 2 NEWS rekord i brugen af kanalen – for femte gang i år – med 1.312.000 danskere, der brugte kanalen i mindst ét minut. Men NEWS vokser også markant, når man måler, hvor lang tid danskerne ser på kanalen ad gangen og i løbet af en dag.

Øget sening under valgkampen
TV 2 NEWS oplevede en øget sening i forbindelse med folketingsvalget i november 2007 og har siden formået at fastholde det høje niveau. I årets fem første måneder er den daglige seertid blandt de seere, der har set NEWS, i gennemsnit vokset med næsten 70 procent – fra godt 17 minutters NEWS-sening pr. dag til knap 29 minutters NEWS-sening pr. dag.

Den typiske TV 2 NEWS-seer er 21-30 år eller 51-60 år, og der er en klar overvægt af seere i hoved-stadsområdet og i Østjylland.

Ser TV 2 NEWS i væsentligt længere tid
En TV 2 NEWS-seer tuner i gennemsnit ind på kanalen lidt mere end to gange dagligt. Det er omtrent det samme som i kanalens opstart, men forskellen er, at NEWS-seerne nu ser på kanalen i væsentligt længere tid ad gangen.

Når seerne er inde på TV 2 NEWS, bliver de hængende i mere end 12 minutter ad gangen, hvilket er en stigning på godt minutter i forhold til 2007. Til sammenligning ser en seer i gennemsnit 23 minutter ad gangen på TV 2. I samme periode har NEWS løbende forlænget nyhedshjulet, så klokketimen i dag er delt i halvtimes intervaller mod i starten at være opdelt på kvarters niveau. Forlængelsen af nyhedshjulet har været medvirkende til, at seerne bliver længere på kanalen.

En ny super primetime på TV 2 NEWS er blevet etableret i morgentimerne, efter at kanalen i januar udvidede nyhedsservicen over for seerne i den tidlige morgenflade klokken 06.00-07.00. I morgentimerne klokken 6-9 har kanalen fordoblet seernes besøgstid fra 7 minutter til mere end 14 minutter. Besøgstid skal forstås sådan, at når en seer har stillet ind på NEWS, går der mere end 14 minutter, før seeren skifter kanal.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}