TV 2 mandsopdækker Obama

30. september 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

IOC-kongressen i København handler om at få udråbt værtsbyen for OL i 2016, men Barack Obamas besøg stjæler alle overskrifter. TV 2 vil da også mandsopdække den amerikanske præsident, fra han lander, til han letter.

TV 2 mandsopdækker Barack Obama i de fem timer, han er i København.

USA's præsident, Barack Obama, lan-der i Kastrup Lufthavn fredag morgen klokken 7 og slutter sig til Chicagos IOC-delegation, hvor han skal holde sin tale i forsøget på at få OL 2016 til Chicago. Derefter mødes Obama-parret med først den kongelige familie og derefter statsminister Lars Løkke Rasmussen, og ved middagstid letter Airforce One igen fra dansk jord. Og i samtlige fem timer er TV 2|NYHED-ERNE lige i hælene på Barack Obama.

- Det bliver en oplevelse af de store, når den amerikanske præsident, Barack Obama, besøger Danmark.  Det er TV 2|NYHEDERNEs kernekom-petence at dække amerikanske præsidenters besøg, og denne gang kan vi følge præsidenten, fra han sæt-ter sine fødder på dansk jord, til Air-force One letter igen. Vi glæder os – og vi gør vort bedste for at give danskerne en stor fælles tv-oplevelse, siger TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby.

Men Den Internationale Olympiske Komités kongres handler om andet end Obamas besøg, og det fylder naturligvis meget på TV 2 torsdag 1. oktober og fredag 2. oktober – frem til offentliggørelsen af Rio de Janeiro, Madrid, Tokyo eller Chicago som værtsby for sommer-OL i 2016.

Torsdag er dronning Margrethe vært ved den officielle åbning i Operaen, hvor det nærmest vil vælte ind med notabiliteter fra statsoverhoveder til store sportsstjerner. TV 2-værterne Natasja Crone og Jes Dorph-Petersen er med fra den røde løber i Operaen, når regentparret, kronprinsparret, USA's førstedame, Michelle Obama, talkshowværten Oprah Winfrey, fodbold-legenden Pelé, basketstjernen Michael Jordan, den spanske kong Juan Carlos, den brasilianske præsident Lula og resten af de specielt indbudte ankommer.

Inden festforestillingen i Operaen er TV 2 også med, når Michelle Obama ved middagstid skal til frokost hos dronning Margrethe.

Fredag er der lagt op til folkefest, når Rådhuspladsen omdannes til en plads fuld af fest og musik. Repræsentan-terne fra de fire byer, der bejler om at blive vært for OL i 2016, Rio de Janei-ro, Madrid, Tokyo og Chicago, gør, hvad de kan for at få æren, og TV 2-værterne Natasja Crone og Jes Dorph-Petersen er med direkte fra Rådhus-pladsen fra kl. 16.15 og frem til det egentlige højdepunkt omkring kl. 19.00 - afsløringen af, hvor OL i 2016 skal holdes.

Jes Dorph-Petersen og Natasja Crone fortæller i trailere om TV 2s omfattende dækning af IOC-mødet i København.

Tekstning for døve
og hørehæmmede

Også døve og hørehæm-mede kan have udbytte af at følge NYHEDERNEs dækning af IOC-mødet. TV 2 har nemlig valgt at live-tekste dækningen fredag morgen og formiddag i tidsrummet klokken 07.30-13.00. Denne tekstning skal tilvælges via tekst-tv side 399.

Barack Obamas tale på IOC-kongressen bliver live-tolket til dansk og tekstet, og denne live-tolkning og -tekstning kan også følges via tekst-tv side 399.

Også om eftermiddagen klokken 16.15-19.00 live-tekster TV 2 dækningen af IOC-mødet og begivenhederne på Rådhuspladsen, ligesom også NYHEDERNE 19.00 fredag - som altid på hverdage - live-tekstes.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}