TV 2 kan fortsat vise højdepunkter fra Superligaen

23. september 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 og Divisionsforeningen/DBU har indgået tre-årig aftale om visning af highlights fra Superligaen, 1. division og pokalturneringen.

(Arkivfoto: TV 2)

TV 2 kan fortsat vise mål og højdepunkter fra den danske Superliga – også efter sommeren 2012. TV 2 og Divisionsforeningen/DBU har i dag indgået en ny aftale om rettighederne til visning af højdepunkter, der gælder fra sommeren 2012 og frem til sommeren 2015.

- Fodbold er den største idrætsgren herhjemme, og selvfølgelig skal TV 2 som Hele Danmarks Hjemmebane vise højdepunkterne, når der kæmpes om mesterskabet i fodbold. Vi er supertilfredse med aftalen, der som noget nyt også giver mulighed for at vise nyhedsklip på vores hjemmeside sporten.tv2.dk, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen.

Aftalen omhandler også rettigheder til at vise højdepunkter fra 1. division og fra pokalturneringen.

Også hos Divisionsforeningen/DBU er der stor tilfredshed den nye aftale med TV 2.

- Vi er utroligt glade for at fortsætte samarbejdet med TV 2, så afviklingen af mesterskabet i Danmarks nationalsport også i de kommende år kan følges på landets største tv-kanal, siger direktør Claus Thomsen, Divisionsforeningen.

Også TV 2 NEWS har adgang til at vise højdepunkter fra Superligaen.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}