TV 2 forventer et lille overskud i 2008

20. januar 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s foreløbige resultat for 2008 viser et mindre overskud før skat på ca. 20 mio. kroner. Det er en markant forbedring i forhold til sidste år og bedre end tidligere forventet.

TV 2s administrende direktør, Merete Eldrup.

2008-resultatet er glædeligt for TV 2, fordi:

• Det er et markant bedre resultat end sidste år. I 2007 realiserede TV 2 et underskud før skat på 213,5 mio. kroner.

• Besparelserne giver nu konkrete resultater. I 2008 har TV 2 blandt andet gennemført en om-fattende spareplan, hvor mere end 200 stillinger blev nedlagt, og hvor TV 2 Radio samt en række andre forretningsområder blev afviklet.

• Fuld fokus på kerneforretningen og en stram omkostningsstyring i løbet af året har virket efter hensigten.

2008-resultatet er bedre end tidligere meldt ud, fordi 4. kvartal blev bedre end forventet, og fordi tv-reklameomsætningen er faldet mindre end estimeret, mens spareplanerne har virket hurtigere end forventet.

- At vi nu forventer et lille overskud i 2008 er et flot resultat i en meget svær periode. TV 2s medarbejdere har ydet en imponerende indsats og kan tage en stor del af æren for, at vi kan se frem mod et markant bedre resultat end i 2007. Virksomheden har i det forgangne år handlet ansvarsbevidst og for-nuftigt, og jeg er på vegne af bestyrelsen meget tilfreds, siger TV 2s besty-relsesformand, Lars Liebst. 

- Det er en god nyhed, at vi nu kan opjustere forventningerne til resultatet for 2008, og at de store besparelser, som TV 2 har været igennem i løbet af året, nu udmønter sig i konkrete resultater. Det ændrer dog ikke på, at hovedkanalens forretningsmodel er yderst sårbar. Det understreges af, at
TV 2 - som konsekvens af bl.a. finanskrisen - desværre er startet 2009 med en betydelig nedgang i reklameomsætningen, siger TV 2s adm. direktør, Merete Eldrup.

Det endelige resultat for 2008 offentliggøres i forbindelse med bestyrelses-mødet 30. marts 2009.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}