TV 2 dækker Folketingets åbning

28. september 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 sender direkte, når Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, åbner det nye folketingsår.

Helle Thorning-Schmidt (S). (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

Når Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag 4. oktober for første gang åbner et folketingsår som statsminister under overværelse af repræsentater for kongehuset og de nyvalgte medlemmers familier, kan talen ses og høres direkte på TV 2.

TV 2 sender fra klokken 11.00 og frem til klokken cirka 13.30, og Jes Dorph-Petersen er vært på Christiansborg, og han har politisk redaktør Henrik Qvortrup ved sin side.

TV 2s politiske redaktion står for interviews med nye og gamle medlemmer af Tinget om bl.a. deres reaktioner på Helle Thorning-Schmidts første tale som Danmarks første kvindelige statsminister.

Transmissionen fra Christiansborg og Folketinget live-tekstes for hørehæmmede.

Folketingets åbning dækkes også i dagens nyhedsudsendelser samt i programmet "Tirsdagsanalysen" klokken 20.00 på TV 2 NEWS. Her debatteres åbningstalen af de politiske kommentatorer Peter Mogensen og Michael Kristiansen - under ledelse af vært Lotte Mejlhede.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}