TV 2 blåstempler ikke kriminelle og sigtede

31. januar 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s programdirektør, Palle Strøm, kommenterer i et indlæg i Politiken debatten om bl.a. Susan K.'s medvirken i "Den nøgne sandhed".

Programdirektør Palle Strøm, TV 2. (Foto: Miklos Szabo / TV 2)


Af
programdirektør Palle Strøm, TV 2|DANMARK

I den seneste tid har der været stor polemik om mediernes brug af folk med en kriminel fortid eller nær fremtid. Seneste eksempel er Susan K., der er sigtet for vold i forbindelse med et diskoteksbesøg, og som medvirkede i TV 2s journalistiske underholdningsprogram ”Den nøgne sandhed” for at tale om forskellen på mænd og kvinder.

Seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, har kaldt det en etisk glidebane og mener, at TV 2 sælger ud af moral og etik for at skaffe høje seertal.

Debatten om dette emne er helt igennem berettiget, og der er tale om en diskussion, der løbende foregår på de indre linjer i TV 2. En diskussion, vi tager meget alvorligt, og seernes reaktioner på f.eks. indslaget med Susan K. gør indtryk. Vi ønsker naturligvis hverken at forherlige kriminelle eller bagatellisere kriminelle handlinger.

Jeg mener generelt ikke, at vi ved at invitere en person med et kriminelt forhold ind i et underholdningsprogram på nogen måde blåstempler den pågældende. Vi lægger vurderingen åbent frem til seerne, som efter vores mening er kloge nok til selv at vurdere personer og sager.

Det gælder i tilfældet Susan K. og i forhold til f.eks. fodboldmålmanden Arek Onyzsko, der blev interviewet af Casper Christens i talkshowet ”Aloha!”. Onyzsko havde netop afsonet en dom for hustruvold og havde i en bog givet udtryk for, at han ikke kunne lide bøsser.

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at seerne tog klar afstand til Onyzskos handling og holdning, men vi fik samtidig sat ansigt på en holdning, der rent faktisk findes i vores samfund.

Susan K.'s besøg hos Cecilie Frøkjær (billedet) i "Den nøgne sandhed" gav anledning til en betydelig debat.

At indslaget med Susan K. er udtryk for en begynden-de etisk glidebane eller - som Lars Bennike beskriver det - en bekræftelse på ”en post-moderne medievirkelig-hed, hvor der ikke er forskel på godt og ondt”, mener jeg er forkert.

Jeg synes, samfundet for tiden går i retning af større grad af kontrol og justits, og jeg mener, at TV 2 i denne sammenhæng er sit ansvar bevidst. I det hele taget er etik og moral centrale punkter i TV 2s programvirksomhed.

TV 2s rolle som Danmarks største public service-kanal er - i mine øjne - ikke mindst at bidrage til danskernes følelse af rimelighed og retfærdighed og til at skabe den tillid mellem danskere, der er fundamentet for velfærdssamfundet.

Det gør vi bl.a. ved at afsløre, hvor denne retfærdighed bliver sat til side. På det meget direkte plan har TV 2 en retfærdighedsskabende rolle i programmer som f.eks. ”Station 2”, der uge efter uge viser, at forbrydelse ikke betaler sig, ”Operation X”, der bl.a. afslører korruption og minkavlere, der ikke overholder gældende regler, ”Klamphuggerne”, der afslører systematisk byggesjusk, og forbrugerprogrammet ”Basta”, der tester firmaers påstande og skiller løgn fra latin.

Når vi bevæger os over i de mere underholdende genrer, er den direkte bro til retsfølelse måske mindre iøjnefaldende, men det er TV 2s moralske ansvar ikke. Et meget håndfast eksempel på et moralsk valg, der kostede mange penge, er TV 2s familiejulekalender ”Mikkel og Guldkortet”, der løb over skærmen i december 2008.

Da hele serien var optaget, kom det til vores kendskab, at den unge mand, der spillede rollen som den unge ’førsteelsker’, havde et kriminelt forhold af seksuel karakter. Det medførte, at vi genindspillede store dele af kalenderen med en ny skuespiller, hvilket kostede os et større millionbeløb.

Det kan være svært helt firkantet at sige, hvornår personer med kriminelle forhold kan medvirke, især i et underholdningsprogram. Som udgangspunkt er man i et retssamfund uskyldig, indtil andet er bevist, og når man har udstået sin straf, skal man ikke straffes yderligere ved fortsat stigmatisering i samfundet. Det må være udgangspunktet, men dertil kommer en individuel vurdering.

Robert Hansens deltagelse i "Vild med dans" i 2007 - her sammen med Marianne Eihilt - var en stor succes for Robert Hansen, for TV 2 og for seerne. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

Et meget iøjnefaldende og offentligt eksempel på en person, vi valgte at tage med i et rendyrket underhold-ningsprogram på trods af tidligere forhold, var skue-spilleren Robert Hansen, der flere gange var sat i forbin-delse med kokainmisbrug. Robert Hansen kunne – efter vores vurdering - være med i ”Vild med dans”, bl.a. fordi vi mente, han hverken var karriereforbryder eller psykopat, og fordi han offentligt havde fortrudt sine kriminelle handlinger.

Programmet blev på visse måder en slags genrejsning for Robert Hansen og tjente - hvis man spørger mig - som et godt eksempel for unge på, at stoffer ikke er værd at gå ind i.

Udefra kan det være en nem automat-reaktion at anklage tv-folk for at være kynikere, der udelukkende spekulerer i høje seertal uden skelen til moral. For TV 2, som jeg kan udtale mig om, er dette forkert.

Vi vil absolut gerne have høje seertal. Det vil vi både af kommercielle grunde, men da i lige så høj grad af publicistiske. Kommerciel public service på Danmarks største tv-kanal skal ikke handle om at lave smalle programmer for den håndfuld, der læser teksttunge aviser, bor i Nansensgade og i forvejen er enige i de rigtige budskaber.

Moderne public service på TV 2 er at få flest mulige mennesker til at have en fælles tv-oplevelse - gerne på emner, der er svære. Målet er at rykke mange mennesker. Jeg mener, at TV 2 f.eks. har flyttet danskernes holdninger til personer med Downs Syndrom med ”gak-gak”-serien om Morten og Peter.

TV 2 udfordrer danskerne, når vi beskriver Afghanistan-krigens komplekse problematikker i den aktuelle serie ”Vores Krig”, og samtidig beskriver vi i NYHEDERNE verden omkring os kritisk, nøgternt og sobert.

I den mere underholdende genre sætter en programserie som ”Danmark ifølge Bubber” nuancer på folk i randen af normal-Danmark og sætter ansigter på folk, man ellers opfatter som stereotyper. Selv i et så rendyrket underholdningsprogram som ”Dagens mand” synes jeg, at vi med to bøsse-specials er med til at normalisere danskernes forhold til bøsser. En problematik, der selv i dette årtusinde udløser hate-crimes og kræver mediernes medvirken til at komme videre.

Det er ikke det samme, som at vi aldrig laver fejl eller foretager valg, vi i bakspejlet gerne havde været foruden. Susan K.’s medvirken i ”Den nøgne sandhed” vil ikke stå som et lysende fyrtårn for, hvornår vi er bedst på TV 2.

Det kommer ikke på lærebogens side 1 for, hvilke gæster der fungerer bedst i et - i øvrigt helt igennem glimrende - underholdningsprogram. Ingenlunde - men man skal passe på med at tillægge af Susan K.’s deltagelse i et fredagsprogram dramatisk betydning og som forvarsel om jordens undergang. Det holder det ikke til.

TV 2 vil fortsat kæmpe for lødige, troværdige, underholdende tv-programmer, der samler danskerne om væsentlige og interessante spørgsmål.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}