TV 2 bedst på det mobile net

06. oktober 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

For første gang bliver trafikken på det mobile net målt, og TV 2 suser direkte ind på førstepladsen.

Snakken om den mobile revolution på internettet har snart mange år på bagen, men der er først kommet skub i brugen af egentlige mobilsites i løbet af i år. Og nu kommer de mobil-tilpassede internetsider endelig med i det fine selskab sammen med "rigtige" internetsider.

Det er indholdudbydernes interesseorganisation, FDIM, der måler trafikken på de danske mobile sites og dermed sætter en streg under det mobile internets status. Og den første måling er positiv læsning for TV 2.

Listen viser nemlig, at TV 2 har landets største mobilside, wap.tv2.dk, der i august havde 309.000 besøg. de næste pladser indtages af Ekstra Bladet, DR og Politiken, der havde henholdsvis 268.000, 119.000 og 88.000 besøg.

Ud over, at ejerne af mobile sider kan sammenligne besøgstallene med konkurrenterne, forventes det, at FDIMs målinger vil sætte skub i den kommercielle del af det mobile internet, fordi annoncørerne nu kan få dokumentation for, hvor mange brugere en reklame bliver set af.

Læs mere og se listen over de mest besøgte mobile sider her.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}