Tre opklaringer i "Station 2 Efterlyst"

23. april 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

På få uger er det lykkedes at opklare tre kriminalsager ved hjælp af henvendelser fra seerne i "Station 2 Efterlyst".

Vært og redaktør på "Station 2 Efterlyst", Trine Panum Kjeldsen.

Få minutter efter, at "Station 2 Ef-terlyst" kører over skærmen, begynder telefonerne at kime hos poltiet. Rigtig mange seere kontak-ter politiet med oplysninger i de uopklarede sager, og information-erne er vigtige spor, der fører til noget.

Således har DSB-kiosken i Bud-dinge fået svar på, hvem der tog en stige under armen, lod som om, han var håndværker, og på den måde fik adgang til baglokalet, hvor han stjal 13.000 kroner. Manden mødte nemlig selv op til afhøring hos politiet efter, at han havde set sig selv i tv.

Det er også lykkedes politiet at fange hovedmanden bag million-kuppet i Erritsø i december 2007. Thomas Andy Sønderborg havde held til at flygte ud af toiletvinduet under et retsmøde, da han skulle have forlænget sin varetægts-fængsling, men han er nu tilbage bag tremmer.

Og endelig er en sag om grov vold mod tjenestemænd i et S-tog mod Køge blevet opklaret efter henvendelse fra "Station 2 Efterlyst"s seere.

- Politiet lægger heller ikke skjul på, at "Station 2 Efterlyst" har en effekt, siger vært og redaktør Trine Panum Kjeldsen og tilføjer:

- Som en politikommissær en dag sagde til mig: "Det virker bare, det der "Station 2 Efterlyst".

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}