”The Heartbreak Kid” uden afbrydelser

16. april 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

Søndagsfilmen på TV 2 er komedien med Ben Stiller, Michelle Monaghan og Malin Akerman.

Ben Stiller som Eddie og Lila som Malin Akerman i den amerikanske komedie "The Heartbreak Kid". (Fotos: TV 2)

Søndag 21. april kan man for første gang på dansk tv se den amerikanske komedie ”The Heartbreak Kid” uden reklameafbrydelser og på landsdækkende tv. Det sker, når TV 2 sender filmen som søndagsfilm klokken 20.55.

Filmen har tidligere været sendt på Kanal 5, hvor varigheder på grund af reklameafbrydelser har været op til 20 minutter længere, end når TV 2 søndag sender filmen.

I ”The Heartbreak Kid” møder den ellers evige ungkarl Eddie (Ben Stiller) den smukke Lila (Malin Akerman). Herefter går der kun en uge, før han gifter sig med hende, men desværre viser hun sig allerede på bryllupsrejsen at være lidt af et mareridt.

Michelle Monoghan som Miranda i "The Heartbreak Kid".

Da Lila bliver alvorligt solskoldet og låser sig inde på deres hotelværelse for at pleje sig selv, fortrækker Eddie til hotelbaren. Her møder han den ligefremme og søde Miranda (Michelle Monaghan), som han straks snakker godt med.

Det ene fører til det andet med Miranda, og pludselig må Eddie febrilsk forsøge at holde flere bolde i luften på en gang. Det er ikke let at gå fra at være single og til at have to kvinder i sit liv. På samme hotel.

I ”The Heartbreak Kid” medvirker herudover bl.a. Jerry Stiller, Rob Corddry, Carlos Mencia, Scott Wilson, Danny McBride og Amy Sloan.

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}