Stærkt underholdningsefterår på TV 2

Efterårets weekender bliver et sandt underholdningsbrag, når TV 2 forkæler seerne med både ”Vild med dans” og ”Voice”. Der er også masser af anden stærk underholdning i efteråret, hvor TV 2 desuden har et højt ambitionsniveau på faktaprogrammer.

Forårets "Voice"-finale blev et stort hit - til efteråret er musikkonkurrencen tilbage.


"Vild med dans”, ”Voice”, ”Live fra Bremen”, ”Den blinde vinkel”, ”Danish Music Awards”, ”Dansk Fodbold Award” og ”Knæk Cancer”-indsamlingsshow, er bare nogle af de nye programmer, som TV 2 byder på i weekenden i løbet af efteråret.

Men her stopper de nye programtilbud ikke, for seerne kan også glæde sig til nye underholdningsprogrammer som ”Upgrade” og ”Casper & Lars” og nye sæsoner af ”Natholdet”, ”Andreas Bo – indenrigs” og ”Toppen af poppen” med blandt andre Sanne Salomonsen, Mads Langer og Nabiha.

Også stærkt faktaefterår
Det er et nærmest uhørt stærkt underholdningsefterår, men traditionen tro er TV 2 selvfølgelig også stærk på faktaområdet, hvor seerne blandt andet kan glæde sig til velkendte hit som ”Ultimatum”, ”Danmark ifølge Bubber”, ”Operation X” og nye udgaver af "Velkommen til virkeligheden" med bl.a. Manu Sareen (R) og Johanne Schmidt Nielsen (EL).

Programdirektør Palle Strøm.

En uge
med "Knæk Cancer"
- ”Vild med dans” har i mange år været et sikkert fredagshit i efteråret på TV 2, og nu sætter vi trumf på, når vi med ”Voice” lørdag aften giver danskerne tv-underholdning i høj kvalitet to dage i træk i samme sæson. En del af opgaven for Danmarks største fællesskab er netop at give seerne store tv-oplevelser, og dans og sang på TV 2sk er rigtig gode shows at samles om, siger TV 2s programdirektør Palle Strøm.

Han fremhæver også ”Knæk Cancer”, som op til lørdagens indsamlingsshow byder på særudgaver af nogle af TV 2s bedste programmer i primetime, stærke dokumentarer og fuld fokus på cancer i ”Go’ morgen” og ”Go’ aften Danmark”.

- Men der er også meget andet i efterårsplanen, som jeg er stolt over at servere. Vi bygger videre på nye hits som ”Toppen af poppen” og ”Danmark ifølge Bubber”, og så er der nogle nye spændende programserier på vej, hvor jeg blandt andet glæder mig til de nye programmer med BS og Felix Smith samt ”1.C”. Alt i alt er det en efterårsplan, som vi på TV 2 er stolte af.

I Afrika, Rungsted Gymnasium og Statsfængslet Østjylland
Efteråret på TV 2 er også mange nye programserier. Blandt andet kan seerne glæde sig til "BS & Outsiderne", hvor B. S. Christiansen sammen med en gruppe fysisk handicappede skal krydse Afrika fra Zambia til Namibia, til "1.C", der følger en klasse på Rungsted Gymnasium og elevernes liv med skole, kammerater, arbejde, fester og familie, og til et nyt portrætprogram, hvor Felix Smith rykker ind hos kendte danskere, for at han og seerne kan lære dem bedre at kende. I den nye reportageserie ”Fangerne” fra Statsfængslet Østjylland følger TV 2 de indsatte og livet i fængslet.

Felix Smith er en af hovedpersonerne på TV 2 i efteråret, hvor han er vært på både "Voice" og et nyt slags portrætprogram.

Stærk late prime
I de sene aftentimer er det igen i efteråret Anders Breinholt, der bliver det faste holdepunkt i ”Natholdet”, mens seerne blandt andet også kan se frem til den nye programserie ”Aspiranterne”, der handler om kampen for at blive en del af en hidtil ukendt specialenhed under hjemmeværnet, og det underholdende ”Casper & Lars”, hvor Casper Christensen og Lars Hjortshøj får besøg af nogle af landets bedste komikere i Det Kongelige Teaters Stærekassen.

Sport, nyheder og "Go"
Sport er der også på TV 2 i efteråret - blandt andet den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet og VM i cykling - og så vil NYHEDERNE levere op til 13 daglige nyhedsprogrammer og dække det amerikanske præsidentvalg, ligesom "Go’ morgen" og "Go’ aften Danmark" fortsætter med at pryde TV 2s programflade – også i weekenderne.

Masser af klassikere
Endelig byder TV 2 i efteråret på masser af velkendte klassikere. Både kriminalmagasinet "Station 2", datingprogrammet "Dagens mand", den ultimativt sidste sæson af "Desperate Housewives" og nye afsnit af "Ultimatum", "Operation X", "Danmark ifølge Bubber" og "Live fra Bremen", og så er søndag fortsat lig med gode, stærke filmtitler - uden afbrydelser.