Sommer med færre genudsendelser på TV 2

24. juni 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Sommeren 2008 står i sportens tegn, og det betyder færre genudsendelser end i de fleste tidligere sommerplaner på TV 2.

Tina og Thomas, som kan følges i TV 2s nye programserie "Vores første barn" fra 1. juli.

Det kan godt være, at der igen i sommeren 2008 opstår debat om genudsendelser i tv. Men når det gælder TV 2, er der udsigt til færre gen-udsendelser på kanalen, end det har været tilfæl-det de fleste somre.

Det skyldes især, at sommeren 2008 er en stor sportssommer med EM i fodbold, Tour de France og OL i Beijing. I juni har EM-fodbolden foreløbig betydet, at genudsendelser på TV 2 har udgjort 19 procent i tidsrummet klokken 18-24. I samme periode i 2007 var genudsendelsesandelen på 30 procent.

De nye udsendelser på TV 2 er dog ikke alene sportstransmissioner og sportsmagasiner.

- TV 2s sommerprogrammer er en stærk kombination af direkte sport fra den største sportssommer i mange år kombineret med nye danske udsendelser som f.eks. den danske serie ”Vores første barn” og udenlandske programserier som f.eks. de new zealandsk/australske familieprogrammer ”Vild med løver”, ”Gordon Ramsays køkkenmareridt”, ”Den hemmelige millionær” og reportageserien ”Hertuginden”. Endelig sender især ”Go’ morgen Danmark” og ”Go’ aften Danmark” en stor del af sommeren, siger programplanchef Susan Duelund.

Blandt de nye programmer er også et nyt Lotte Heise-show (i to program-mer), nye udgaver af “Hvem vil være millionær? Junior” samt nye afsnit af den amerikanske krimikomedieserie ”Detektiv Monk”. Desuden sender TV 2 afsnit af den danske comedyserie ”Klovn” og comedy-konkurrencen ”Comedy Fight Club”, der tidligere alene har været vist på TV 2 Zulu.

- Hertil kommer gensyn med nogle af de mest populære TV 2-programmer, så vi alt i alt kan præsentere seerne for en sommerplan med gode tilbud til både mænd, kvinder, unge og ældre, siger Susan Duelund.

Interesse for genudsendelser af gode programmer
Når en sommerplan indeholder genudsendelser, skyldes det, at der generelt er stor interesse for genudsendelse af gode programmer. Faktisk er ønsket om endnu en visning af et tidligere sendt program den største enkeltårsag til henvendelser til TV 2s generelle mail-adresser.

- Sommeren er også kendetegnet ved de lyse aftener og lunere vejr, og det går ud over tv-seningen. Det er helt forståeligt - men det betyder også, at tv-stationerne typisk ikke igangsætter de store satsninger om sommeren, hvor danskerne er på ferie og ser mindre tv. Hvis TV 2 satte de store programsatsninger i gang om sommeren, ville vi blive mødt af en storm af protester fra seerne, siger Susan Duelund.

Når de økonomiske midler skal prioriteres og fordeles hen over året, gem-mes de største programbudgetter til højsæsonerne om foråret og efteråret.

Blandt de populære programmer, som genudsendes i sommeren 2008, er ”Laudrup - en dansk familie”, ”Liebhaverne”, ”Ole Henriksens Hollywood”, ”Station 2 Special: Panserpiger”  om fire kvindelige politibetjente, ”Station 2 Special: Lufthavnsstrømer” om politiarbejdet i Københavns Lufthavn, dokumentarserien ”Basserne” og de bedste udgaver af reportageserierne ”Et døgn i Danmark” og ”Reportageholdet”.

Blandt de udenlandske programmer byder TV 2 på ”Bedste Venner”, hvor seerne er med til at vælge de bedste afsnit af serien ”Venner”, samt afsnit af dramaserien ”Amys ret”, der ikke tidligere har været sendt i den bedste sendetid.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}