TV 2-korrespondent Simi Jan udkommer 25. oktober med den stærke personlige beretning "Til te hos Taleban".

Forsiden af bogen "Til te hos Taleban".

I 2012 har TV 2-korrespondent Simi Jan modtaget tre hædersbevisninger for sit arbejde med at skildre livet i verdens brændpunkter. Og 25. oktober udkommer hendes bog ”Til te hos taleban”, hvor læserne møder alt fra sexede fotomodeller til hævntørstige talebankrigere i nogle af verdens farligste lande  - krydret med Simi Jans tanker om arbejdet som korrespondent.

- De sidste fem år har været en utroligt lærerig og modnende dannelsesrejse for mig – både fagligt og personligt. Jeg har udlevet min drøm – at være korrespondent. Og jeg har lært ufatteligt meget om min egne rødder, og derfor er bogen også blevet meget personlig. Det er ikke en akademisk bog – det er en jordnær bog med rigtige mennesker, der lever midt i en krig, siger Simi Jan.

I næsten fem år boede og arbejdede Simi Jan i Pakistan og Afghanistan. I de fem år udforskede hun også sin egen families historie på en personlig dannelsesrejse. Bogen beretter desuden om, hvordan kampen mod terror påvirkede og forandrede de to lande i de skelsættende år, Simi Jan var bosat der, og om at møde gæstfrihed fra mennesker, der lever midt i orkanens øje.

- Min ambition har altid været at menneskeligøre en konflikt og krig, så seerne møder ’de fremmede’ i øjenhøjde. Og det er især vigtigt at sætte ansigter på folk, når man rapporterer fra en del af verden, der er meget fjern for de fleste danskere.

- Desuden kan jeg godt lide at lave de lidt skæve historier også. Det er sjovt at se sexede fotomodeller i Pakistan og unge afghanere, der elsker pizza og cola. Det er ting, vi ikke forbinder med denne verdensdel, og derfor kan man gennem sine historier være med til at give seerne en aha-oplevelse, siger NYHEDERNEs yngste korrespondent.

TV 2-korrespondent Simi Jan.

Drikker talebankrigere te?
Men hvorfor titlen ”Til te hos taleban”?

- Man bliver altid budt på te i den del af verden – der er altid tid til te. Det er en naturlig del af den grænseløse gæstfrihed, som er meget ovevældende. Titlen er lidt en selvmodsigelse, for te er noget, man forbinder med noget hyggeligt og rart. Og taleban associeres med noget farligt. Men jeg har drukket te med talebankrigere flere gange.

- Jeg har taget en kalkuleret risiko, når jeg har mødt talebankrigere, og jeg har gjort det, fordi det er vigtigt for mig at vise den anden side. Fjenden. Så man hører deres version af historien også – og forstår deres udgangspunkt. Man kan være enig eller uenig med dem, men som journalist er det mit job at vise begge sider af sagen, så dækningen ikke bliver alt for ensidig, som den godt kan have tendens til i Afghanistan, fordi de fleste journalister udelukkende rejser embedded med forsvaret, siger Simi Jan.

Vanskeligt at få job
Bogen fortæller også, hvordan Simi Jan ikke kunne få job nogen steder, da hun efter fire år og med en journalistuddannelse i rygsækken vendte hjem til Danmark i 2003. Hun tog sagen i egen hånd og fik et job som producerassistent på P1 og fik langsomt oparbejdet et netværk i den konkurrenceprægede medieverden. I 2006 fik hun job på TV 2, men allerede året efter tog hun igen sagen i egen hånd og sagde jobbet op for at springe ud på dybt vand.

- Jeg har altid drømt om at blive korrespondent og rapportere fra verdens brændpunkter. Jeg sagde mit faste job op og flyttede teltpælene til Pakistan i 2007. TV 2 havde meldt ud, at jeg kun skulle regne med at lave noget et par gange om måneden, men det hele begyndte at brage løs, da jeg ankom til Pakistan. Og pludselig arbejdede jeg i døgndrift, fortæller Simi Jan.

Simi Jan på job for TV 2 i Teheran i marts 2012.

Opsøgte sine egne rødder
I 2009 åbnede TV 2 et midlertidigt kontor i Kabul, hvor Simi Jan sammen med Ulla Terkelsen og Rasmus Tantholdt skiftedes til at have vagter.

”Afghanerne virkede hjertevarme, og jeg var ivrig efter at lære deres land at kende – uvidende om, at dette sted ville komme til at forføre mig og endevende min identitet,” skriver Simi Jan i bogen om sin første rejse.

For med tiden finder hun ud af, at hendes farfar faktisk er afghaner – det bliver begyndelsen på et stort gravearbejde, hvor hun opsøger sine rødder.

Efter fem år i regionen vendte Simi Jan hjem til København for cirka et halvt år siden. Det var en svær afsked, som hun fortæller i bogen:

”TV 2 havde besluttet, at vores kontor i Kabul skulle lukke i foråret 2012, og jeg havde også lovet min mand Allan at vende hjem til Danmark. Jeg følte mig splittet, og derfor blev min afsked med Afghanistan også noget af det sværeste, jeg har været igennem i mit liv. Det var som en langsom og pinefuld rutsjebanetur at sige farvel. Som at miste noget af mig selv, et stykke af min sjæl, et sted mellem Kabul og København.”

”Til te hos taleban” udgives på forlaget People’s Press.

Læs flere nyheder