Seertal uge 13: TV 2 FRI i fin form

Havetema, bl.a. programserien 'Årets dejligste have', høster flotte seertal på TV 2 FRI. (Foto: Rune Nygaard / TV 2)

Havetema, bl.a. programserien 'Årets dejligste have', høster flotte seertal på TV 2 FRI. (Foto: Rune Nygaard / TV 2)

31. marts 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 FRI har supergode dage og får årets bedste uge, og CHARLIE samler rekordbeløb til Hjerteforeningen. På TV 2 topper ’Rita’ og ’Kurs mod fjerne kyster’, og ’De vaccinerede piger’ skaber stor debat i medierne.

TV 2 FRI fortsætter i uge 13 den flotte stime af supergode dage og får årets stærkeste uge i kraft af kanalens nye, danske programmer. Faktisk skal TV 2 FRI helt tilbage til august 2014 for at finde en bedre uge målt på seerandel blandt danskere på 40 år og derover.

Uge-sharen er hjulpet godt på vej af TV 2 FRIs stærkeste mandag siden november 2014 med ’Årets dejligste have’, årets bedste tirsdag og den næststærkeste dag i 2015 i kraft af haveprogrammer i dagfladen og sidste afsnit af ’Kurs mod fjerne kyster – Ekstra’ samt torsdagens ’Huse, der aldrig kommer til salg’, ’De kongelige slotshaver’ og genudsendelse af ’Kurs mod fjerne kyster’.

Desuden kommer lørdagen, som ikke plejer at være nogen stor FRI-dag, ind på en delt andenplads blandt alle lørdage i kanalens historie.

Hos TV 2 CHARLIE sørgede ’Charlies Hjertegalla’ for, at kanalen lørdag fik årets bedste dag – og samme dag indsamlede kanalen det hidtil højeste beløb på 26,4 mio. kr. til Hjerteforeningen.

Læs mere: Knap 26,5 millioner til 'Charlies Hjertegalla'

Ugens afsnit af ’Rita’ blev set af 871.000 seere. Vurderingen ligger stadig højt med 4,2 på en skala fra 1 til 5. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

’Rita’ og ’Kurs mod fjerne kyster’ øgede seertallet
På TV 2s hovedkanal var det bl.a. dramaserien ’Rita’ og reportage- og livsstilsserien ’Kurs mod fjerne kyster’, der skilte sig ud. ’Rita’-seertallet voksede med 71.000 i forhold til den foregående uges sæsonpremiere og blev set af 871.000. Vurderingen ligger stadig højt med 4,2 på en skala fra 1 til 5.

”Jeg er helt vild med seriens frontal-angreb på tidens sorte forretningssnak. Altså alle disse engelske udtryk, der griber ind i vores eget sprog, og som har gjort, at en hvilken som helst gulvmand i et enmandsfirma kalder sig selv for CEO i stedet for direktør eller bare chef”, skrev Max Meldgaard bl.a. i Nordjyske Stiftstidende og gav ’Rita’ fire stjerner.

Læs mere: Ingen mandag uden Rita

’Kurs mod fjerne kyster’ understregede i ugens løb igen sin unikke position som et program, der begejstrer både ældre og yngre danskere. Efter at have været nomineret af Billed-Bladets læsere til en TV-Guld-pris vandt programserien torsdag aften en ZULU Award for årets bedste tv-program. TV 2 har netop offentliggjort, at der kommer en tredje sæson af ’Kurs mod fjerne kyster’.

Den flotte modtagelse er gennem hele sæsonen blevet belønnet med høje seertal og rekordhøje vurderinger. I gennemsnit blev anden sæson af ’Kurs mod fjerne kyster’ set af 746.000 danskere – en stor fremgang fra 622.000 i gennemsnit for første sæson, Samtidig blev anden sæson af serien vurderet til 4,5 på en skala fra 1 til 5, og undervejs i sæsonen satte ’Kurs mod fjerne kyster’ rekordvurdering med 4,7.

Læs mere: 'Kurs mod fjerne kyster' skriver tv-historie.

Uden at være på top 20 var det TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, der skabte den største debat i medierne, og som samtidig fik meget stor respons på de sociale medier.

På den samlede top 20 var det naturligvis ’X Factor’-finalen, der toppede ugens hitliste. I gennemsnit blev ’X Factor’-sæsonen set af imponerende 1.488.000 danskere – der dog er det næstlaveste gennemsnitsseertal til ’X Factor’ i de i alt otte sæsoner.

Se ugens tv-hitlister og fordelingen af tv-seningen i Gallups pressemeddelelse.

Billede {0} af {1}