Seerne har talt: Her er Danmarks bedste julekalender

Blandt hovedkaraktererne i familiejulekalenderen 'Tinka og Kongespillet' var (fra venstre) Birk (Jakob Femerling), Lasse (Albert Rosin Harson), Tinka (Josephine Chavarria Højbjerg, Falke (Villbjørk Malling Agger) og Grot (Esben Dalgaard). (Foto: TV 2)

Blandt hovedkaraktererne i familiejulekalenderen 'Tinka og Kongespillet' var (fra venstre) Birk (Jakob Femerling), Lasse (Albert Rosin Harson), Tinka (Josephine Chavarria Højbjerg, Falke (Villbjørk Malling Agger) og Grot (Esben Dalgaard). (Foto: TV 2)

02. januar 2020;
Af: Michael Hansen, TV 2 Kommunikation

Seerne har via daglige vurderinger hos Kantar udpeget TV 2s ’Tinka og Kongespillet’ til Danmarks bedste julekalender siden 1992. Kvalitetsvurderingen blev 4,5 på skalaen fra 1 til 5, hvor 5 er højest. Knap 1,1 million seere så med på tv hver dag – og rekordmange på TV 2 PLAY.

TV 2s familiejulekalender i 2019, ’Tinka og Kongespillet’, er julegaven, der bliver ved med at give. Gennem hele december har julekalenderen haft imponerende seeropbakning, og efter den sidste optælling af seere og vurderinger kan regnskabet gøres op med flere rekorder:

Tinka og Kongespillet’ er Danmarks højest kvalitetsvurderede julekalender i alle årene siden 1992, hvor seermålingerne fra Gallup (nu Kantar) blev igangsat. Den gennemsnitlige kvalitetsvurdering blev 4,5 på skalaen fra 1 til 5, hvor 5 er højest. Den næsthøjeste vurdering nogensinde til en julekalender tilfalder DR1’s ’Tidsrejsen’ (2014), mens TV 2-julekalenderen ’Tinkas juleeventyr’ (2017) er nummer tre.’Tinka’ og Kongespillet’ er by far den mest sete julekalender på TV 2 PLAY nogensinde.I 23 dage i træk (1.-23. december) var ’Tinka og Kongespillet’ dagens mest sete program på dansk tv – hvilket aldrig tidligere er sket for et program. Kun 24. december lykkedes det ikke at blive dagens mest sete tv-program. Her blev ’Disneys juleshow’ set af 1.031.000, mens dagens to visninger af ’Tinka og Kongespillet’ tilsammen blev set af 953.000.I fem uger i træk – fra uge 48 (inklusive seertal for søndag 1. december) til og med uge 52 (med seertal fra mandag 23. december) – topper ’Tinka og Kongespillet’ Kantars ugentlige tv-hitliste. Heller ikke dette er set tidligere i historien.I to uger (uge 49 og 50) stod der endda ’Tinka og Kongespillet’ på de syv øverste pladser på ugens 20 fra Kantar – også dette er dansk tv-historie. Når det ikke lykkedes i uge 51 at opnå de syv øverste pladser hos Kantar, skyldes det alene, at ’Tinka og Kongespillet’ onsdag 18. december blev sendt i to omgange – klokken 19.25 på TV 2 og klokken 20.00 på TV 2 CHARLIE. Hvis disse to seertal på TV 2 og TV 2 CHARLIE sammenlægges, ville det også i uge 51 have rakt til syv topplaceringer på ugens top 20.Hvert afsnit af ’Tinka og Kongespillet’ er set af knap 1,1 million seere på tv. Dermed er årets TV 2-julekalender en af de mest sete julekalendere på tv siden 2011. Hertil kommer – som tidligere nævnt – rekordmange seere på TV 2 PLAY, og hvis denne sening via streaming inddrages, skal man mange år tilbage for at opleve en mere set julekalender i Danmark.

Fra det 24. og sidste afsnit af 'Tinka og Kongespillet' ses Neel Rønholdt og Josefine Højbjerg i rollerne som henholdsvis Nille og Tinka. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

Eksperter: ’Tinka og Kongespillet’ bygger videre på en TV 2-skabelon
Matilde Kallehauge og Pernille Dahl har skrevet et speciale om tv-julekalenderens udvikling og har også julekalenderpodcasten ’Julearkivet’. Over for Politiken vurderer de to eksperter, at ’Tinka og Kongespillet’ bygger videre på en særlig skabelon, som TV 2 har perfektioneret, siden stationen i 2003 producerede ’Jesus o Josefine’. 2003-julekalenderen markerede ifølge Matilde Kallehauge og Pernille Dahl et strukturelt skift i måden, man i Danmark laver tv-julekalendere på.

- Ud over at man gør portalen til et altafgørende element i fortællingerne, skaber man en fortælling, der starter barnligt og egoistisk, men ender langt mere altruistisk, i takt med at hovedpersonen - barnet - udvikler sin forståelse af verden, forklarer Kallehauge i Politiken.

I ’Jesus og Josefine' vil Josefine til at begynde med slette juleaften, så hun kan få sin fødselsdag for sig selv, men ender med at redde hele verden. Lidt den samme skabelon finder man i TV 2-julekalenderne ’Jul i Valhal’, ’Ludvig og Julemanden’ og ’Mikkel og guldkortet’.

- Det interessante ved Tinka i forhold til den her skabelon er, at der er byttet om, så vi starter i fantasiens verden. Det er nissen og ikke mennesket, der er hovedperson. På den måde passer Tinka bedre ind i den bredere populærkultur, hvor vi med Harry Potter eller ’Game of Thrones’ i udgangspunktet befinder os i alternative verdener, siger Pernille Dahl til avisen.

Billede {0} af {1}