Reklamefest på TV 2

25. september 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Vindertips til reklamebranchen, da ”Winners Day”blev holdt på TV 2 i København.

Lars Bastholm og Poul Erik Skammelsen på "Winners Day" i København.

Torsdag 25. september var den danske rekla-mebranche mødt tal-stærkt frem til arrange-mentet ”Winners Day” hos TV 2 påTeglholmen i København.

Arrangementet tog af-sæt i den store reklame-festival Cannes Lions Festival, der blev holdt i juni i Cannes, og som af branchen kaldes ”rekla-mebranchens Roskilde-festival”.

TV 2, der er den danske repræsentant for Cannes Lions Festival og initiativtager til ”Winners Day”, havde sammensat et spændende program med indlæg fra nogle af de internationale topnavne i branchen, ligesom de danske vindere fra Cannes Lions 2008 blev hyldet.

Et gennemgående tema på dagen var: Hvordan vinder den danske reklamebranche flere priser på Cannes Lions Festival?

- Vi danskere skal turde tage nogle chancer, og så skal vi tænke mere internationalt i vores reklamekampagner. Folkekomedien i de danske reklamer, som herhjemme fungerer år efter år, fungerer slet ikke ude i verden. De begriber det altså ikke. Så hvis vi skal vinde priser, skal vi tænke mere internationalt, sagde Lars Bastholm fra det amerikanske kommunikationsbureau, AKQA, der vandt Grand Prix-prisen i integreret markedsføring på Cannes Lions Festival i år.

Hvorfor er det godt med priser?
TV 2-vært Poul Erik Skammelsen, der var toastmaster på arrangementet, ville gerne vide, hvorfor det er så vigtigt at vinde priser?

- Det er godt for selvfølelsen, og så kan det åbne nogle nye døre til jobs, du gerne vil have, sagde Lars Bastholm, der tidligere var nedtager på TV 2s udlandsredaktion.

Der var også besøg af de danske jurymedlemmer, der sidder med ved bordene i Cannes, når vinderne skal findes.

Per Pedersen, Creative Director i Uncle Grey, sidder med i Film-juryen i Cannes Lions:

Første frame skal fange
- Reglerne for at vinde en pris er, at der ingen regler er. Hvad der er det hotte lige nu, holder selvfølgelig ikke næste år, så det er svært at lære noget af vinderne fra i år. Det er også svært at sidde som jurymedlem, når du skal bedømme film, der spænder fra Scorsese-instruerede kunstværker til argentinske powerpoint’er. Èn ting er dog sikkert – det er første frame, der skal fange mig, sagde Per Pedersen.

Paul Clements, Creative Director i TBWA, sad med i juryen, der skulle bedømme Cyber-kategorien:

- Vi så næsten ingen danskere, og det er en skam. Vi skal tro på os selv og sende kampagnerne ind til konkurrencen. Vi er gode nok, sagde Paul Clements.

Næste Cannes Lions Festival finder sted i Cannes fra 21. til 27. juni 2009.

Læs mere fra "Winners Day" her og på www.tv2mediaforum.dk.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}