"Vild med dans"-festen er skudt i gang

09. september 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Torsdag var pressen inviteret til "Vild med dans"-pressemøde i Marketenderiet i Valby, hvor de ti spændte dansepar skødfesten i gang på en fashionabel catwalk.

Værterne i "Vild med dans" i efteråret er Claus Elming og Christiane Schaumburg-Müller. (Foto: Gudmund Thai / TV 2)


Tonerne fra "Vild med dans"-kendingsmelodien brager ud gennem højttalerne. The Antonelli Orchestra har piftet melodien op med endnu flere sexede rytmer og frække vibes.

De ti par, der på næste fredag sætter fødderne på TV 2s dansegulv direkte fra "Vild med dans"-studiet i København, er klar. Til at danse for Danmarks journalister og fotografer. Til at danse for hele familien Danmark.

De ti par
De ti par, der står i kulissen på pressemødet er:
Tidligere professionel fodboldspiller Allan Nielsen og Vickie Jo Ringgaard
Komiker og skuespiller Anne Kejser og Martin Wardinghus Glerup
Tv-vært Cecilie Hother og Mads Vad
Sanger og komponist Dicte og Michael Olesen
Folketingsmedlem Kristian Jensen og Katrine Bonde
Journalist og forfatter Kurt Thyboe og Karina Frimodt
Skuespiller Laura Drasbæk og Silas Holst
Urdesigner og erhvervskvinde Christina Hembo og Thomas Evers Poulsen
Cykelrytter Michael Rasmussen og Mie Moltke
Fodboldspiller Patrik Wozniacki og Claudia Rex.

Der er nervøse trækninger og spændte miner hos alle, inden de af værtsparret, Christiane Schaumburg-Müller og Claus Elming, bliver kaldt ind på catwalken. Men stemningen var i top, og alle par klarer det første møde med pressen til et 12-tal.

TV 2-vejrvært Cecilie Hother, der er vant til at gå direkte på tv, kunne også mærke nervøsiteten:

-  Jeg har aldrig gået på en catwalk før, og jeg må indrømme, at jeg var dødhamrende nervøs. Jeg var også nervøs, da jeg skulle møde Mads første gang (Cecilies dansepartner, red.), og så bliver jeg helt sikkert også nervøs, når vi skal danse for første gang på fredag. Men med Mads ved min side ved jeg, at det nok skal gå godt. Vi gør i hvert fald vores bedste, sagde Cecilie Hother efter præsentationen.

”Vild med dans” har premiere fredag 17. september klokken 20.

------------------------------------------

Se en præsentation af de ti par her.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}