"The Julekalender" is toback

24. november 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Gynter, Fritz, Hansi, Gertrud, Oluf og Benny does it igen, når Danmarks bedste julekalender er tilbage på TV 2.

"The Julekalender" er for nylig blevet kåret til Danmarks bedste julekalender.


Den er netop blevet kåret som Danmarks bedste julekalender i B.T., og nu er "The Julekalender" med De Nattergale tilbage på TV 2. Naturligvis fra 1. december kl. 23.35.

- Den er ved at blive lige så obligatorisk at vise til jul som 90-års fødselsdagen til nytår. Den er blevet så populær, at danskerne forventer, at den kommer hvert år. Det er en ren tradition og nostalgi - på den gode måde. "The Julekalender" har en god grundhumor. Den der klassiske danske og underspillede jyske humor. Den minder os om noget specielt og har fået status som en selvfølge hver jul, siger TV 2s programchef, Keld Reinicke.

"The Julekalender" fik 19 procent af stemmerne, da B.T.s læsere valgte den som den bedste julekalender blandt ti nominerede, og måske er en af forklaringerne, at der såmænd ingen særlige forudsætninger skal til for at lade sig indfange i nissernes og kartoffelavlernes univers. Men et i bedste forstand barnligt sind og en smule humoristisk sans skader bestemt ikke.

"The Julekalender" er tilbage på TV 2 fra 1. december.

Den populære julekalender fik i december 1991 visse sproglærere og københavnske tv-anmeldere til at ryste forarget på hovedet og resten af landet til at ryste af grin.

Den foregår engang for længe siden, et øde sted i det samme kolde uvejsomme terræn, som menneskene længe efter skulle kalde Jylland. Her boede et lille nissefolk. De levede i fred og fordragelighed. Sang, spillede og arbejdede i deres mørke huler under jorden, lige indtil de onde Nåsåere, en rigtig mean day holdt deres indtog i nissernes land og fordrev Nissefolket og ødelagde alle nissehulerne på nær én. Til alt held fik nisserne "The Big Book" med sig. Og det var godt nok et held, for hvis den var faldet i Nåsåernes hænder, så var det bare gawn hiel gal'.

Et fjernt sted i det yderste hjørne af verden ligger the overhead of the nissers, Gammel Nok, for døden. The Playdose, som spiller hans livsmelodi, er ved at gå i stå. Den eneste nøgle, der kan trække den op, måtte han efterlade i hulen, den gang for længe siden. Gammel Nok sender bud efter de tre nisser: Gynter, who is fix on his fingers but sometimes a little round on the floor, Hansi, som has the biggest tænder and the grimmest tøw og Fritz, who is a little smule klog nisse that skæls out on Hansi all the times. Gammel Nok overlader de tre et kort og beder dem om at tage over til den gamle hule i Jylland og finde nøglen.

Gertrud og Oluf Sand
I nærheden af hulen ligger et lille hus. Her bor den nærige kartoffelavler Oluf Sand og hans vidunderlige kone Gertrud, der har et helt særligt forhold til foodprocessorer og julepynt.

Og det er bar' dejli' alt sammen lige indtil en mørk og stormfuld nat, da det banker på døren til det lille hus på heden. Ind træder en mystisk mand med hang til snaps og mærkelige briller. Bob, Bob, ikk'.?

Viggo Sommer, Uffe Rørbæk og Carsten Knudsen er både nisser, kartoffelavlere og den mystiske mand med de mærkelige briller, mens rollen som Emil spilles af den erfarne og velspillende, collielignende Emil Sand.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}