"Station 2"-brandet holder på 15. år

03. juni 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 s kriminal-mandag topper hos seerne mandag efter mandag - bedste sæson i adskillige år for flere "Station 2"-programmer.

I de fire "Station 2 Special: Panserpiger"-programmer, som genudsendes i sommeren 2008, følger seerne de fire kvindelige betjente, Michelle, Nanna, Maria og Vibeke.

De fire Station 2-titler ”Station 2”, ”Station 2 Efterlyst”, ”Station 2 Special” og ”Station 2 Patrulje” høster også i dette forår meget flotte seertal.

"Station 2"-program-merne har i gennemsnit i år haft tilsammen 838.000 seere mod 782.000 i tilsvarende periode sidste år. Det succesfulde ”Station 2”-brand, som præger mandag aften på TV 2, har dermed igen vist sin styrke i første halvdel af 2008.

”Station 2 Special” har med 830.000 seere i snit haft den bedste sæson i fem år, og ”Station 2 Patrulje” har med 817.000 seere i snit endda opnået de bedste seertal nogensinde.

Det klassiske kriminalmagasin ”Station 2” med værterne Niels Brinch og Ka-rin Cecilie Cruz Forsstrøm har i foråret ligget på 877.000 seere i snit – helt på niveau med de seneste sæsoner - og ”Station 2 Efterlyst” med Trine Panum Kjeldsen har med 750.000 seere i gennemsnit haft den bedste sæson i tre år.

- Jeg tror, succesen skyldes, at vi stadig er tro mod de dyder, som blev opfundet for 15 år siden, da programmet blev født samtidig med, at vi producerer moderne tv, siger Michael Robak, redaktør for ”Station 2”.

Fylder 15 år til september
”Station 2”, der til september kan fejre 15 års fødselsdag, har altid sat virkeligheden i højsæde:

- ”Station 2” er ikke er forfaldet til den journalistiske dovenskab, som er alt for udbredt – nemlig at gøre alle historier til politiske historier. Vi har besluttet, at vores program er uden politikere, og det betyder, at vi ikke sætter den journalistiske autopilot til. Vi arbejder hele tiden med at fortælle historier, som går tæt på den virkelighed, der er langt fra Christiansborg, fortsætter Michael Robak.

”Station 2” holder sommerpause frem til midten af august, hvor sæsonen åb-ner med en ”Station 2 Special” mandag 18. august, og ”Station 2” er tilbage mandag 25. august i den klassiske studieudgave.

Men seerne behøver ikke fortvivle. Hele sommeren igennem er der mulighed for at se eller gense de otte programmer ”Station 2 Special: Panserpi-ger" (fra mandag 23. juni) og ”Station 2 Special: Lufthavnsstrømer” (fra mandag 21. juli).

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}