"Operation X - på vandvognen"

08. oktober 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

”Operation X” går undercover som psykisk syg misbruger, åbner et alkoholbehandlingscenter og sender regningen til kommunerne.

Morten Spiegelhauer åbner i "Operation X" alkoholbehand-lingscentret "Skovmosegaard".

Når "Operation X" tors-dag 9. oktober vender tilbage til skærmen, bliver det med fokus på behandlingen af alkoho-likere og psykisk syge misbrugere - og med konfrontation af minister og behandlere.

I programmet "Opera-tion X - på vandvognen" åbner Morten Spiegel-hauer sit eget ambulante alkoholbehandlingscen-ter, hvor behandlingen består af ristede pølser og græsslåning.

Det er nemlig nok til at få snablen dybt ned i landets kommunekasser. Endda uden at begå ulovligheder.

Ingen krav til metode eller godkendelse
Reglerne for alkoholbehandling i Danmark er stort set ikke-eksisterende. Kommuner er forpligtet til at betale for en borgers behandling, men der findes ingen krav til metode eller godkendelse af institutioner.

Hvert år bruger samfundet 300 millioner kroner på alkoholbehandling, og der er stort set ingen, der ved, hvad pengene går til. Blot er det klart, at langt de fleste ender på det private marked.

Afprøver selv behandlingen af psykisk syge misbrugere
Man kan trække på smilebåndet af en behandling, der består af grillpølser, men det bliver langt mere alvorligt, når ”Operation X” går undercover som psykisk syg misbruger og lader sig indlægge på en af landets mange døgnbehandlingsinstitutioner.

Uden lægeligt tilsyn fjernes psykofarmaka fra psykisk syge mennesker - med katastrofale følger.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}