"Klamphuggerne" jagter lykkeriddere

22. april 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

En familie i Østbirk ønskede en stor tilbygning, men stod tilbage med et ubrugeligt fundament. Nu tager Michele Bellaiche fat i sagen. Se med i "Klamphuggerne" torsdag 23. april.

I Østbirk mellem Horsens og Skanderborg kommer Søren og Rikkeline i kløerne på et nystartet firma, som efter kort tid pludselig forlod byggeriet og truede familien. Se med, når Michele Bellaiche undersøger byggesagen og konfronterer klamphuggerne.

De sidste års optur i byggeriet er blevet en nedtur. Hånd-værksfirmaer, som skød op under opturen, er lukket på stribe – og tilbage står kunderne med halvfærdige byggerier og en håndværker, som er lukket ned.

I Østbirk mellem Horsens og Skanderborg skulle Søren og Rikkeline bygge en stor tilbygning til deres hus, så der kunne blive plads til deres to børn. Da deres søn får en diagnose, der kræver, at han har plads og faste rammer, er behovet for tilbygningen akut, og glæden er derfor stor, da byggeriet går i gang på Rikkelines fødselsdag. 

Glæden forsvinder dog, da det nystartede håndværkerfirma holder op med at dukke op og efterlader familien med intet andet end et fundament – oven i købet et ubrugeligt fundament.

Søren og Rikkeline kæmper en forgæves kamp for at få håndværkerne tilbage og bliver oven i købet truet af håndværkerne.

Se med i "Klamphuggerne" torsdag 23. april kl. 20.00, når Michele Bellaiche undersøger byggesagen og konfronterer klamphuggerne.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}