"Den hemmelige millionær"

29. juni 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Den populære serie, hvor Englands rigeste tager på velgørende mission, er tilbage på TV 2 med nye afsnit.

Fra venstre: Margaret Heffernan, Chec Whyte, David Pearl, Gill Fielding, Mo Chaudry og Terry George er nogle af de absolust mest velhavende mænd og kvinder i England. Mød dem i "Den hemmelige millionær".


Den populære serie "Den hemmelige millionær" er tilbage på TV 2. I serien tager Englands rigeste personer på en velgørende mission.

I det første afsnit møder vi den amerikanske forretningskvinde Margaret Heffernan, som har tjent millioner som internet-pioner.

Margaret Heffernan vinker for en stund farvel til sine to børn, sin mand og den store ejendom i Somerset, og flytter ind i en lejlighed i et af de fattigste områder i Nottingham.

Engang var byen kendt for en stor farmaceutisk industri, men i de senere år har rygter om våben og narkotika kastet lange skygger.

Margaret Heffernan frygter ikke at skulle bo i bandeland. Hun er mere bekymret for, at hun på kun ni dage skal finde de personer, som fortjener at blive belønnet med hendes penge.

"Den hemmelige millionær" kan ses på TV 2 fra 6. juli kl. 20.35.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}