"Basta" går tæt på tv-quiz

15. oktober 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s forbrugerprogram undersøger tv-programmet "Cool Cash Quiz".

Tina Nikolaisen.

TV 2s forbrugerprogram "Basta" går torsdag 15. oktober tæt på det danske tv-program "Cool Cash Quiz", og redaktionen undersøger, om det er muligt at regne sig frem til det rigtige svar.

Hver aften kan seerne deltage i løsningen af svaret på en regnegåde, som tv-programmet "Cool Cash Quiz" ruller over skærmen.

Arrangørerne kalder det en tv-quiz for at gøre det lovligt, men i virkeligheden er det snarere et lotteri, for det er nærmest umuligt at finde svaret blandt flere muligheder.

Den kvindelige vært i "Cool Cash Quiz" afslører det rette svar, men vil ikke fortælle, hvordan man kommer frem til resultatet. Folkene bag programmet hævder, at det bare er et spørgsmål om dygtighed.

Så "Basta" allierer sig med en gruppe matematikere for at finde frem til det rette svar og vinde. Men er ti hjerner nok til at finde det rigtige svar?, spørger "Basta"-vært Tina Nikolaisen.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}