Quizzer for at hjælpe fattige børn

15. december 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Skuespillerne Peter Mygind og Mille Dinesen medvirker i "Hvem vil være millionær?" mandag 20. december.

De populære skuespillere Peter Mygind og Mille Dinesen besøger Hans Pilgaard i "Hvem vil være millionær?", hvor de forsøger at vinde en stor gevinst til Folkekirkens Feriehjælp. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)


Få dage før jul går "Hvem vil være millionær?" i den gode sags tjeneste, når skuespillere fra den biografaktuelle film "Min søsters børn vælter Nordjylland" er i studiet for at vinde penge til Folkekirkens Nødhjælp.

Mille Dinesen og Peter Mygind er de glade givere og quizdeltagere, som har valgt at arbejde for, at fattige børn kan få nogle gode ferieoplevelser.

Skuespillerne håber på ægte julestemning, men skal dog først lige igennem 15 udfordrende spørgsmål.

Om værten Hans Pilgaard er i gavehumør, og om Mille Dinesen og Peter Mygind kan klare redaktionens spørgsmål, kan man se i "Hvem vil være millionær?" mandag 20. december.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}