Pyrus trækker seere

13. december 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Knap en million danskere ser "Pyrus i alletiders eventyr" klokken 20, og knap 250.000 følger næste dags genudsendelse.

Ungnissen Pyrus er populær hos seerne. (Foto: Søren Hartvig / TV 2)

Det er ganske forunderligt, som debatten kan ændre sig hurtigt.

For et par uger siden skrev formiddagsaviserne om, at det var for galt, at TV 2 nu skulle sende en Pyrus-julekalender igen.

Nu - hvor "Pyrus i alletiders eventyr" trækker meget høje seertal - er det for galt, at
TV 2 tøver med at gennemfø-re forslaget om endnu en familiejulekalender med den frække ungnisse Pyrus...

Sådan kan tingene ændre sig, før man aner. For fakta har generet forudsigelserne i nogle aviser om, at "Pyrus i alletiders eventyr" ville floppe hos seerne. TV 2-julekalende-ren er - som det fremgår herunder - den klart mest sete tv-julekalender i Danmark i 2010.

Ros er der også til TV 2s voksenjulekalender "The Julekalender", som i Politiken fik dette skudsmål af tv-redaktør Henrik Palle:

"Til gengæld viser "The Julekalender", som kommer efter sengetid på TV 2, sig at holde hele vejen til Jylland. Der er en monty pythonsk uopslidelighed og vigør over både nisser og kartoffelavlende mennesker. Og it's stadig hard to be a nissemand, selv om der er hvidtøl in the tønde. To be or not to bop, som Dizzy Gillespie sagde".

I tabellen herunder ses det gennemsnitlige seertal til første visning samt det samlede seertal pr. afsnit til en eller flere genudsendelser.

Seertal på årets otte julekalendere 1.-12. december 2010 (3 år+) Nr. Kanal Program Seertal (G) 1. TV 2 Pyrus i alletiders eventyr 976.000 242.000 2. DR1 Absalons hemmelighed 576.000 123.000 3. TV 2 The Julekalender 316.000 267.000 4. DR1 Sebastians jul 159.000 63.000 5. DR2 Bertelsen på Caminoen 122.000 57.000 6. DR2 Steno og Stilling 103.000 43.000 7. Ramasj. Jul i svinget 96.000 28.000 8. Kan. 5 Den unge Fleksnes 14.000 22.000

Billede {0} af {1}