Publicistpris til TV 2-dokumentar

Ud over ’Moskeerne bag sløret’ var TV 2 nomineret til Public Service Prisen for dokumentaren ’Parienten der fik nok’, der stillede skarpt på det danske sundhedsvæsen.  (Foto: TV 2)

Ud over ’Moskeerne bag sløret’ var TV 2 nomineret til Public Service Prisen for dokumentaren ’Parienten der fik nok’, der stillede skarpt på det danske sundhedsvæsen. (Foto: TV 2)

20. april 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

”'Moskeerne bag sløret' er et nødvendigt, væsentligt og stærkt journalistisk projekt”, lød det fra juryen, da Den Lille Publicistpris blev tildelt folkene bag TV 2s dagsordensættende dokumentarserie.

TV 2s dokumentarserie 'Moskeerne bag sløret' har været overordentligt omtalt og diskuteret, siden de første indslag om dokumentarerne kom på skærmen hos TV 2 og TV 2 NEWS søndag 28. februar, og siden programmerne blev vist i de to første uger af marts. I går, tirsdag, blev de dagsordensættende dokumentarer hædret med Den Lille Publicistpris.

Informations chefredaktør, Christian Jensen, læste juryens udtalelse op ved prisuddelingen og sagde bl.a.:

”'Moskeerne bag sløret' er et nødvendigt, væsentligt og stærkt journalistisk projekt.”

Stolthed på TV 2
TV 2s programchef, Thomas Breinholt, er både glad og stolt over, at TV 2 var nomineret til to af årets publicistpriser og tilmed vandt Den Lille Publicistpris.

- Vi ser det som et skulderklap til vores arbejde med at gøre dokumentarområdet endnu stærkere og til TV 2s målsætning om at styrke debatten om samfundet og sætte vigtige dagsordener. Journalistisk er en vores hovedopgaver at kaste lys på svære problemstillinger, og det glæder os, at også andre mener, at det lykkedes med ’Moskeerne bag sløret’, siger Thomas Breinholt.

Dokumentarerne er tilrettelagt af Irene Thyrri og Martin Jensen. I ’Moskeerne bag sløret’ undersøgte TV 2 gennem tre programmer, om otte danske moskeer modvirker eller medvirker til integrationen i Danmark, og programserien gav anledning til en massiv debat. Læs mere om ’Moskeerne’ bag sløret her.

Ud over ’Moskeerne bag sløret’ var TV 2 nomineret til Public Service Prisen for dokumentaren ’Parienten der fik nok’, der stillede skarpt på det danske sundhedsvæsen. 

- Vi ser det som et skulderklap til vores arbejde med at gøre dokumentarområdet endnu stærkere og til TV 2s målsætning om at styrke debatten om samfundet og sætte vigtige dagsordener, siger Thomas Breinholt.(Foto: Miklos Szabo / TV 2)

”Masser af talent og virketrang i dansk journalistik”
Formanden for Den Danske Publicistklub, Per Mikael Jensen, kaldte feltet af nominerede til årets publicistpriser for ”meget fornemt”:

- Det er er en fornøjelse igen at se myten om, at journalistik bliver dårligere med årene gennemhullet. Der er masser af talent og masser af virketrang i dansk journalistik. Alle nominerede i år kunne have fortjent en pris, sagde Per Mikael Jensen.

Erik Rasmussen, stifter af Mandag Morgen og en grand old man blandt danske chefredaktører, blev hædret med Den store Publicistpris. 

I kategorien ’Public Service Prisen’ vandt Nagieb Khaja, der kom til Danmark med afghansk baggrund og siden har skabt sig en journalistisk karriere, hvor han søger historier i sit hjemland og lande i Mellemøsten. 

Dagbladet Information vandt 'Fortællerprisen' for avisens serie om voldtægt - 'Vidnesbyrd'. 

Billede {0} af {1}