Promax-pris til TV 2

24. juni 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2|Marketing BtC har netop vundet bronze ved Promax. Den flotte pris har man fået for en trailer til ”Vild med dans” i efteråret.


Der var glæde og stolthed i TV 2|Marketing BtC i mandags. Og champagne. Glæden, stoltheden og champagnen skyldes den bronzepris, som afdelingen netop har vundet i hård konkurrence med trailere fra hele verden ved årets Promax i New York. Promax er den mest prestigefyldte prisuddeling for tv-markedsføring.

- Vi er rigtig glade for den anerkendelse, som sådan en pris er – specielt fordi, det er resultatet af en fantastisk holdindsats hele vejen, siger producer Thomas Bøgelund.

Prisen fik TV 2 i kategorien ”Content Promotion – Underholdningsprogram” for en trailer, som blev lavet i forbindelse med lanceringen af efterårets ”Vild med dans”.

- ”Vild med dans” er altid et sjovt format at arbejde med, fordi det rummer så meget glæde, begejstring og ægte feel good. Med de dansende børn ville vi gerne trække lidt yngre seere til programmet og forsøgte at lave noget i øjenhøjde med den målgruppe, siger Thomas Bøgelund.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}