Prissammenligninger bliver hverdagskost på tv2.dk

26. maj 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2-samarbejde med Pricerunner gør prissammenligninger på nettet mindre nørdede til gavn for familien Danmark.

TV 2 samarbejder nu med Pricerunner om at levere prissammenligninger til familien Danmark. Med det nye samarbejde bliver prissammenligningerne bredere og kommer til at omfatte alt fra skummetmælk til børnetøj. Som en del af samarbejdet benytter TV 2 Pricerunner på tv2.dk både i forbrugerartikler men også som en egentlig sammenligningstjeneste på pricerunner.tv2.dk.

- Samarbejdet er en del af tv2.dks strategi om at levere 'news you can use', altså nyheder, som danskerne kan bruge i deres hverdag, hvad enten de skal ud at handle, ud at rejse eller ud i det danske vejr, siger Henrik Rewes, der er chef for tv2.dk. - Med aftalen hjælper vi danskerne med at bruge deres penge mere effektivt, og samtidig gør vi prissammenligningstjenesten, der traditionelt har handlet om at sammenligne elektronikpriser, bredere til også at omfatte f.eks. dagligvarer og børnetøj, siger Henrik Rewes.

pricerunner.tv2.dk kan brugerne lave prissammenligninger i vante omgivelser i TV 2s univers og i flere forskellige kategorier. Redaktionen på tv2.dk vil også bruge samarbejdet til også at få flere prissammenligninger ind i artiklerne.

Med aftalen leverer TV 2 desuden indhold fra beep.tv2.dk, TV 2s website om gear, grej og gadgets, til Pricerunner, f.eks. David Guldagers artikler og anmeldelser af forskellige relevante produkter, så brugerne kan læse om de produkter, de overvejer at købe.

Herremode er også noget af det, der kan sammenlignes på pricerunner.tv2.dk.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}