Ørkenens Sønner og De Nattergale med i TV 2s royale gallashow

24. marts 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

En kongelig perlerække af danske kunstnere fejrer hele Danmarks dronning.

Ørkenens Sønner er blandt de optrædende i gallashowet for dronning Margrethe. (Foto: Steen Brogaard)


Når TV 2 tirsdag 13. april sender det store fødselsdagsgallashow for hele Danmarks dronning Margrethe, indtager en perlerække af danske kunstnere scenen.

Blandt de mange optrædende er den meget musikalske komikerkvartet ”Ørkenens Sønner” med Niels Olsen, Søren Pilmark, Asger Reher og Henrik Koefoed, der underholder med et remix af deres repertoire. Og mon ikke de kan fremkalde kongelig latter?

 

De Nattergale, som de så ud på coveret til pladen "Vi må da håbe det bli'r bedre i morgen" fra 1992, gendannes og optræder 13. april for dronningen.

De Nattergale gendannes
Specielt til lejligheden gen-dannes den jyske sang- og musiktrio ”De Nattergale” med Viggo Sommer, Uffe Rørbæk Madsen og Car-sten Knudsen. Det er første gang siden 1993, at de tre herrer står sammen på en scene.

Derudover kommer stand-up komikeren Rune Klan, sangeren og musikeren Rasmus Nøhr, skuespilleren Peter Frödin og de to unge kvindelige musikstjerner Medina og Aura. Endnu flere kunstnere er på vej på scenen, og disse navne offentliggøres senere. Så det er virkelig en kongelig perlerække af musikalske stjerner, der er med til at fejre dronningen.

TV 2s værter ved gallashowet er Jes Dorph-Petersen, Cecilie Frøkjær og Natasja Crone. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

Fødselsdagsfesten bindes
sammen af tre værter

Som ved enhver anden festlig rund fødselsdag skal der være plads til overraskelser, og derfor vil TV 2-redaktør Svend Rasmussen ikke allerede nu afsløre, præcist hvilke numre og sange der er på programmet ved gallashowet.

- Men jeg tør godt love, at det bliver en både sjov, glad og også rørende aften med meget veloplagte kunstnere og værter, siger Svend Rasmussen.

Den store fødselsdagsfest, som TV 2 præsenterer for dronningen, hendes familie samt de mange andre gæster i Riddersalen på Christians-borg, bindes sammen af de tre værter Cecilie Frøkjær, Natasja Crone og Jes Dorph-Petersen.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}