Nyt magasin sætter fokus på ’Corporate spin’

Ud over aktuelle gæster i studiet er der knyttet faste eksperter til magasinet – bl.a. Mærsks tidligere kommunikationsdirektør, Steen Reeslev og reklamemanden Simon Vest. (Foto: TV 2)

Ud over aktuelle gæster i studiet er der knyttet faste eksperter til magasinet – bl.a. Mærsks tidligere kommunikationsdirektør, Steen Reeslev og reklamemanden Simon Vest. (Foto: TV 2)

24. august 2016;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 BUSINESS er i luften med Danmarks første program om professionel kommunikation.

TV 2s nye digitale kanal, der havde premiere 17. maj, er nu i luften med et nyt magasin, der handler om professionel kommunikation. Magasinet supplerer de øvrige BUSINESS-magasiner, der alle kan ses on demand på business.tv2.dk og i TV 2 BUSINESS-appen.

- Danmark har frem til nu ikke haft et magasin, der handler om professionel virksomhedskommunikation, og da det er et emne, der optager mange – både kommunikations- og marketingfolk men også virksomhedsledere, for hvem den professionelle kommunikation jo er helt afgørende – synes vi, det var oplagt at lave det nye magasin, siger Søren Søltoft, der er redaktør på BUSINESS-magasinerne.

Magasinet, der får titlen ’Corporate spin’, produceres hver torsdag, hvorefter det er tilgængeligt på busines.tv2.dk og i TV 2 BUSINESS-appen. Vært på magasinet er Simon Richard Nielsen fra TV 2 BUSINESS. 

- Magasinet indfanger, analyserer og vurderer alle former for kommunikation fra virksomhederne - lige fra reklamer over pressemeddelelser, offentliggørelse af nye strategier til hvad topcheferne siger til offentligheden fx i forbindelse med regnskaber, fyringer osv., siger Søren Søltoft.

Ud over aktuelle gæster i studiet er der knyttet faste eksperter til magasinet – bl.a. Mærsks tidligere kommunikationsdirektør, Steen Reeslev, og reklamemanden Simon Vest. Nu på torsdag har magasinet bl.a. fokus på den usikkerhed, der er opstået omkring Mærsks fremtid efter udmeldingen om, at ’alt er i spil’, og så dukker stifteren af Joe & The Juice, Kaspar Basse, op. Han skal forklare - og forsvare - den kontroversielle hvervekampagne, hans firma netop har søsat.

Flere nye magasiner på vej
TV 2 BUSINESS er på vej med flere nye magasiner, bl.a. det nye ’Faurholts talentfabrik’ med den unge, succesfulde iværksætter, Mads Faurholt, der hjælper nye iværksættere på vej.

TV 2 BUSINESS sender løbende nyhedsopdateringer, der også til enhver tid kan ses on demand og indslag for indslag. Den digitale BUSINESS-kanal fokuserer på emner som strategi, ledelse, økonomi, nye businesstrends, innovation, iværksætteri og disruption. TV 2 BUSINESS sælges sammen med TV 2 NEWS for 49 kr. pr. måned - første måned er gratis.

Læs mere på business.tv2.dk.

Se den første udgave af ’Corporate spin’ her

Billede {0} af {1}