Nu kan Grønland også stemme i "AllStars"

13. april 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

For første gang nogensinde får grønlandske mobiltelefonkunder mulighed for at stemme i et dansk underholdningsshow på tv.

Fire kor, fire stjerner, otte forsangere og 250.000 kroner er på spil til et godt formål i "AllStars 2010". Fra venstre Julie Berthelsen, Johnson, Rasmus Nøhr og Niarn. (Fotos: Gudmund Thai / TV 2)


Når TV 2s underholdningsshow "AllStars" går i luften søndag 18. april og derefter de følgende fredage, er det for førstegang nogensinde muligt for mobiltelefonkunder i Grønland at deltage i sms-afstemningen i et dansk underholdningsprogram.

Tidligere har grønlænderne kunnet deltage i danske sms-indsamlinger f.eks. i forbindelse med katastrofer, men altså ikke tidligere interaktivt i et underholdningsprogram.

Det grønlandske teleselskab TELE har indgået en aftale med TV 2, som gør det muligt for grønlandske mobilkunder at stemme, når programmet vises direkte på det grønlandske tv, KNR, klokken 16.00 grønlandsk tid.

- KNR har besluttet, at "AllStars" skal sendes direkte, og så skal vores kunder naturligvis have mulighed for at stemme på lige vilkår med dem, der bor i Danmark”, siger product manager Milan Lund Vraa, TELE.

Julie Berthelsen kan nu - ligesom de øvrige korledere - også få stemmer fra sin hjemby.

Den ene af korlederne i "AllStars" er sangerinden Julie Berthelsen, der er af grønlandsk afstamning. Hun har hentet medvirkende til sit kor i Danmark og ved en audition i Nuuk i februar.

Grønlandske mobiltelefon-kunder stemmer på samme måder som de danske mobilkunder - altså ved at sende en afstemningskode til 1234. Prisen for grønlandske mobilkunder er også fem kroner + almindelig sms-takst. 

------------------------------

Læs mere om "AllStars":

Korlederne klar til forårets ”AllStars”.

Se trailer for "AllStars" her.

Læs mere om stjernerne og programmet her - hvor du også kan quizze, læse nyheder mm.

Du kan blive medlem af "AllStars"-fangruppen på Facebook her.

 

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}